Mødedato: 17.06.2020, kl. 18:00
Mødested: ?

Beslutning om høringssvar vedr. Lille Istedgade-karreerne

Vesterbro Lokaludvalg skal træffe beslutning om høringssvar vedr. Lille Istedgade-karreerne.

Tidligere beslutninger

I august 2017 afgav lokaludvalget et høringssvar vedr. sagen om om og tilbygning til Mændenes hjem i Lille Istedgade-karreerne.

https://www.kk.dk/indhold/vesterbro-lokaludvalgs-modemateriale/30082017/edoc-agenda/63ec28df-bcd5-41d2-ab17-f7de0468a7c8/ead738f8-998a-4937-9715-9796f6b1055e

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg godkender høringssvar vedr. ombygning af Mændenes hjem i Lille Istedgade-karreerne.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg har fået  tillæg nr. 1 til lokalplan 259 ”Lille Istedgade-karreerne” og forslag til kommuneplantillæg i høring. Høringsfristen er 24. august.

Lokalplanforslaget muliggør en ombygning og udvidelse af Mændenes Hjem på hjørnet af Istedgade og Lille Istedgade. Projektet omfatter påbygning af to nye etager i stedet for den eksisterende tagetage, svarende til 6 etager i alt, samt udvidelse af stueetagen, så den fylder størstedelen af gårdrummet. Opholdsarealer kan etableres på taget af udbygningen i gårdrummet og på en tagterrasse. Det nuværende etageareal på ca. 2.015 m2 øges med ca. 755 m2 , hvoraf ca. 210 m2 er udvidelse af stueetagen i gårdrummet. Kommuneplantillægget skal muliggøre denne udvidelse af stueetagen 

Høringsmaterialet ligger på bliv hørt: https://blivhoert.kk.dk/hoering/lille-istedgade-karreerne-tillaeg-1-lokalplanforslag

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg afgav i 2017 et høringssvar i forbindelse med startredegørelsen, som danner udgangspunkt for nedenstående svar:

"Generelt er Vesterbro Lokaludvalg betænkelig ved, at bebyggelsesprocenten på Vesterbro øges, og at der sker indgreb i de i forvejen beskedne friarealer.

På den anden side er Mændenes Hjem en vigtig institution på Vesterbro, som løser en række vigtige opgaver for en udsat befolkningsgruppe i København. Vesterbro Lokaludvalg er derfor positiv overfor ombygning og istandsættelse, som er godkendt af naboer m.v.  og kan derfor bakke op om lokalplanstillæg og kommuneplanstillæg."

Økonomi

Indstillingen har ingen konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

Sekretariatet indsender det godkendte høringssvar via bliv hørt.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

SOBE udarbejder en henvendelse til godkendelse i august om status vedr. Mændenes hjem.

Til top