Mødedato: 17.06.2015, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5
Orientering: Offentligt toilet med handicapadgang
Borgerrepræsentationens Teknik- og Miljøudvalg har vedtaget en prioriteret rækkefølge for placering af nye toiletter med handicapadgang.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg at tage orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg er tidligere på året blevet hørt om placeringen for at toilet med handicapadgang.
Forvaltningen foreslog et evt. toilet placeret på Matthæusgade ved indgangen til Saxoparken. Lokaludvalget anbefalede i stedet Otto Krabbes Plads, nærmere bestemt ved indgangen til Skydebanehaven lige ved Dannebrogsgade.
Forvaltningens forslag til prioriteringer og prioriteringer af anlæg er blevet godkendt af Borgerrepræsentationens Teknik- og Miljøudvalg, og der vil nu blive lavet udbud.
Toilettet på Vesterbro vil blive anlagt, hvis der er midler nok til det. Placeringen afklares først, når forvaltningen har den eksakte anlægsøkonomi for opsætning, hvilket sker efter gennemførelse af entrepriseudbud.

Hvis der er midler til opsætning af toilet på Vesterbro, vil forvaltningen foretage en analyse af den foreslåede placering fra Vesterbro Lokaludvalg for at afdække, om det kan lade sig gøre rent teknisk (tilslutning til forsyning og kloak). Er den foreslåede placering fra lokaludvalget mulig, vil forvaltningen arbejde videre med denne placering.
For uddybende information: http://www.kk.dk/edoc-agenda/24153/2caedcc8-29be-4ec5-95f9-0465a6ef43f7/80410c66-20dd-444a-934d-4b969ea8fb62
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg at tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Vesterbro Lokaludvalg besluttede at omgøre deres tidligere input til forvaltningen vedr. placeringen af handikaptoilettet. Flere lokaludvalgsmedlemmer har været nede og besigtige området og bl.a. aht naboer anbefales det at forvaltningens forslag til placering fastholdes: ved indgangen til Saxoparken. Samtidig vil Lokaludvalget gerne understrege vigtigheden af, at der i forbindelse med den igangværende renovering og ombygning etableres/fastholdes, at der er toiletter med offentlig adgang i Skydebanehaven.