Mødedato: 17.06.2015, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5

Høring: Skoledistrikter 2016-2017

Dette er en høring om en ændring af skoledistrikterne bl.a. på Vesterbro for skoleåret 2016/2017.
Høringsfrist den 7. august 2015

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1. at drøfte ændringen i skoledistrikterne på Vesterbro og at vedtage et høringssvar

Problemstilling

Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning foretager årligt en analyse af behovet for tilpasninger af skolerne grunddistrikter på baggrund af skolernes elevunderlag og fysiske kapacitet.  

Analysen og forslagene skal sikre, at alle skoler har den fornødne kapacitet til at indskrive de elever, der har krav på at blive optaget på skolen. Børne- og Ungdomsudvalget har på mødet den 20. maj behandlet sag om skoledistrikter 2016/17 og besluttede at sende forslaget til ændringer i høring hos skolernes bestyrelser og andre interessenter med henblik på at få brugernes bemærkninger inden der træffes endelig beslutning om ændringer. Indstillingen sendes til høring på alle skoler og lokaludvalg, selv om de fremlagte forslag til ændringer kun vedrører Indre By / Østerbro, Vesterbro, Amager og Valby for at give mulighed for at alle lokaludvalg kan fremlægge forslag og synspunkter om spørgsmålet. Derefter forelægges resultatet af høringen for Børne- og Ungdomsudvalget på mødet den 26.8.15 forinden forventet endelig behandling i Økonomiudvalget 22.9.15 og Borgerrepræsentationen 8.10.15, hvorefter ændringerne vil være gældende.

Høringsmaterialet kan ses her: http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/skoledistrikter-201617

Løsning

Det foreslås at Vesterbro Lokaludvalg drøfter de foreslåede ændringer af skoledistrikter på Vesterbro og beslutter indholdet i et eventuelt høringssvar.

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg besluttede at bemyndige Lokaludvalgets Kultur- Fritids- og Børneudvalg til at indsende et høringssvar på Lokaludvalgets vegne.
Til top