Mødedato: 17.06.2015, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5

Høring: Supplerende høring vedr. Carlsberg II tillæg 5

Se alle bilag
Efter den offentlige høring af Carlsberg II, tillæg 5 i perioden den 5. februar til den 7. april 2015, er der foretaget ændringer af lokalplanforslaget, der er af et sådant omfang at forslaget nu sendes i fornyet høring.
Høringsfrist er den 19. juni 2015.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1. at vedtage et høringssvar

Problemstilling

Ved den offentlige høring fra den 5. februar til den 7. april 2015 har kommunen modtaget 13 henvendelser med bemærkninger til lokalplanforslaget. På baggrund af høringssvarene og efterfølgende drøftelser med bygherren, vil Teknik- og Miljøforvaltningen foreslå en række ændringer af lokalplanen. Ændringer af byggefelt og højder har en sådan karakter, at lokalplanforslaget sendes i supplerende høring.

Høringsmaterialet kan ses her: http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/carlsberg-ii-till-g-5-supplerende-h-ring

Løsning

Formanden for Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg har lavet et udkast til høringssvar, som det foreslås, at Vesterbro Lokaludvalg tager udgangspunkt i ved vedtagelsen af et endeligt høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg.

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg besluttede enkelte sproglige præciseringer og vedtog derefter høringssvaret
Til top