Mødedato: 17.06.2015, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5
Orientering om Valgmøde for gadens folk
Dette dagsordenspunkt er en orientering om et valgmøde, som Lokaludvalgets formand, Thomas Warburg, på lokaludvalgets vegne har sagt ja til at være medafholder af.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg
1. at tage til efterretning at formanden har truffet en 'uopsættelig beslutning' om at Lokaludvalget skulle være medafholder af et valgmøde for gadens folk.
1. at tage til efterretning at formanden har truffet en 'uopsættelig beslutning' om at Lokaludvalget skulle være medafholder af et valgmøde for gadens folk.
Problemstilling
Onsdag den 27. maj 2015 blev der udskrevet folketingsvalg til afholdelse torsdag den 18. juni 2015. En række af de lokale organisationer, der arbejder med socialt udsatte, tog ret hurtigt initiativ til at der i valgkampen skulle afholdes et valgmøde med fokus på gadens folk og med et møde med gadens folk som omdrejningspunkt. Lokaludvalgets formand Thomas Warburg blev inviteret med i planlægningsgruppen og Lokaludvalgets forretningsudvalg har løbende været orienteret om initiativet.
Formanden har ret til, jf. regulativet for Lokaludvalg §19 stk.3 at træffe uopsættelige beslutninger: §19 Stk. 3. Formanden kan på lokaludvalgets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Stk. 4. Formanden orienterer senest på førstkommende ordinære møde lokaludvalget om afgørelser truffet i medfør af § 19, stk. 3.
Det er på denne baggrund at formanden har truffet afgørelse om, at Lokaludvalget står som medafholder af Valgmøde for Gadens Folk, idet sagen ikke kunne nå at blive behandlet på et ordinært lokaludvalgsmøde inden afholdelse.

Løsning
Vesterbro Lokaludvalg tager til efterretning at formanden har truffet den uopsættelige beslutning på lokaludvalgets vegne.
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.