Orintering om besluting vedr. bevilling af midler fra Lillepuljen
Lokaludvalget orienteres om bevilling af midler til ansøgninger på under 15.000 kr. fra Lillepuljen.
Tidligere beslutninger
Lokaludvalget træf på det ordinære møde i februar beslutning om en ny organisering i forhold til behandling af puljeansøgninger, således at der af Vesterbropuljens budget på 850.000 kr. kan bruges 200.000 kr. på ansøgninger til en Lillepulje.
Indstilling
Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg
-
At tage orienteringen om bevillingen af midler til Lillepuljen til efterretning.
Problemstilling
Lokaludvalget besluttede på det ordinære møde i februar, at tildele sekretariatet kompetence til at administrere ansøgninger på under 15.000 kr. i en Lillepulje. Ansøgningerne ligger på medlemmernes side og har været drøftet i puljegruppen. Der er behandlet fem ansøgninger til Lillepuljen:
-
Lad os tale om det, så vi kan gøre noget ved det! Ansøgt om 5.000 kr. Er et projekt, hvor der søges om midler til at udarbejde en tryksag med personlige historier om bodyshaming, som skal deles ud i forbindelse med oplæg på skoler på Vesterbro.
-
Afslag grundet manglende lokal forankring/Vesterbrovinkel
-
-
RE. Ansøgt om 15.000 kr. Er en rummelig installation, der ved at kombinere lyd, video og skrift undersøger værdisætning af reproduktion vs. Økonomisk og intellektuel produktion i nutidens vestlige samfund.
-
Afslag grundet manglende lokal forankring/Vesterbrovinkel
-
-
Sne.Ansøgt om 15.000 kr. Er en teaterforestilling i anledningen af Vigga Bros 80 års fødselsdag, hvor et tværkunstnerisk møde skabes et værk – en fortælling.
-
Afslag grundet manglende lokal forankring/Vesterbrovinkel
-
-
Vejen til det inkluderende samfund – en undersøgelse af Vesterbro fra kanten. Ansøgt om 3.000 kr. Sommerakademiet sætter fokus på Vesterbro og gadens stemmer som udgangspunkt for læring og diskussion om bydelen på tværs af kulturer med inklusion af en marginaliseret gruppe, der er med til at definere bydelens identitet.
-
Tilsagn om støtte på 3.000 kr., da projektet sætter fokus på en problemstilling, der er særlig tydelig på Vesterbro
-
-
Walking Workshop – Oplev Vesterbro gennem sanserne. Ansøgt om 9.000 kr.Er en iscenesættelse af rummet omkring byen i stilhed og en række spilleregler skal vise områdets muligheder.
-
Afslag grundet at projektet er for smalt til at komme bydelen til gavn.
-
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Såfremt lokaludvalget beslutter at flytte 100.000 fra Lillepuljen over i Vesterbropuljen i dagsordenspunkt: Status på Puljemidler og beslutning om ny fordeling, er der 97.000 kr. tilbage til disposition i Lillepuljen.
Videre proces
Sekretariatet har givet ansøgerne besked om beslutningerne vedr. bevilling af midler. Næste frister for ansøgninger til Lillepuljen er: 15. maj og 15. august 2017.