Mødedato: 17.05.2017, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovgade 4, 1. sal, 1758 København V

Beslutning om justering af formalia og rammer for puljegruppen og Lillepuljen

Lokaludvalget skal træffe beslutning om justering af formalia og rammer for puljegruppen og Lillepuljen.

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget træf på det ordinære møde i februar beslutning om en ny organisering i forhold til behandling af puljeansøgninger, således at der bl.a. af Vesterbropuljens budget på 850.000 kr. kan bruges 200.000 kr. på ansøgninger under 15.000 kr. til en Lillepulje til ansøgninger og at der max kan sidde et medlem i puljegruppen, der samtidig sidder i lokaludvalgets forretningsudvalg.

http://www.kk.dk/indhold/vesterbro-lokaludvalgs-modemateriale/22022017/edoc-agenda/d0d3537e-3796-449a-b965-9caa69a6a933/3820014b-7afc-462b-95f3-6fceb78b92ef

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

  1. At beslutte, at der godt kan sidde mere end et medlem i puljegruppen, der samtidig sidder i lokaludvalgets forretningsudvalg.

  2. At beslutte, at ansøgninger til Lillepuljen gælder for ansøgninger på beløbet til og med 15.000 kr.

Problemstilling

Lokaludvalget besluttede på det ordinære møde i februar, at der max kan sidde et medlem i puljegruppen, der samtidig sidder i lokaludvalgets forretningsudvalg. Puljegruppen blev nedsat på det ordinære møde i februar og består af: Knud Holt Nielsen, Ena Juhl, Franz Luja, Ole Rindtoft, Malene Mørkbak Bruun og Thomas Egholm.

Lokaludvalget skal if. Forretningsordnen afholde valg til formandsposterne en gang om året, hvilket foregik på det ordinære møde i april. Valget har medført, at der er to repræsentanter i puljegruppen, der også sidder i forretningsudvalget, i og med at Ena Juhl er trådt ind i forretningsudvalget qua posten som forkvinde for Social- & Sundhedsudvalget, og Thomas Egholm er blevet formand for lokaludvalget og fratrådt hhv. posten som formand for Social- & Sundhedsudvalget og næstformand for lokaludvalget, og derfor fortsat også er i forretningsudvalget.

Da lokaludvalget besluttede at oprette en Lillepulje, blev opdelingen af ansøgninger til hhv. behandling i Lillepuljen og Vesterbropuljen til, at ansøgninger under 15.000 kr. skal behandles i Lillepuljen og ansøgninger på over 15.000 kr. skal behandles i Vesterbropuljen. Den fordeling giver en udfordring i forhold til de ansøgninger, der er på præcis 15.000 kr. da de falder udenfor den fordeling. Lillepuljen har i praksis behandlet ansøgninger, der var på 15.000 kr.  

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at der godt kan sidde mere end et medlem i puljegruppen, der samtidig sidder i lokaludvalgets forretningsudvalg.

Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at ansøgninger til Lillepuljen gælder for ansøgninger på beløbet til og med 15.000 kr.

Økonomi

Beslutningen vedr. ansøgninger til Lillepuljen medfører, at Lillepuljen behandler ansøgninger på en krone mere end oprindeligt besluttet, idet ansøgninger på præcis 15.000 kr. faldt mellem de to fordelinger på hhv. over og under 15.000 kr.

Videre proces

-

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Frans Luja Madsen og Jimmy Sindahl stemte imod, at ansøgninger på 15.000 skulle behandles i Lillepuljen.

Til top