Mødedato: 17.05.2017, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovgade 4, 1. sal, 1758 København V

Drøftelse med politiet vedr. deres virke på Vesterbro

Lokaludvalget har inviteret politiet til at deltage i mødet, for at drøfte politiets virke på Vesterbro.

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

  1. at drøfte politiets virke med sektionsleder for lokalpoliti  Indre by.

Problemstilling

Politiet i København har foretaget en række organisatoriske omstruktureringer, hvorfor lokaludvalget har ønsket en drøftelse af, hvordan politiet arbejder lokalt på Vesterbro, hvilke områder der er særlig fokus på, samt hvordan den fremtidige organisering af politiet forventes at blive på Vesterbro, herunder den overordnede proces for politigården på Halmtorvet.

Politikommissær Thomas Ahlburg, der er sektionsleder for lokalpoliti indre by, stationsenheden, deltager i drøftelsen.

Lokaludvalget er inviteret på en rundtur kl. 17. på politigården. Se følgebrev til dagsordnen.   

Løsning

Lokaludvalget drøfter politiets virke med sektionsleder for lokalpoliti indre by.

Økonomi

Drøftelsen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

-

 

Beslutning

Indstillingen blev drøftet.
Til top