Drøftelse af Lokaludvalgets input til Budget 2025
Vesterbro Lokaludvalg skal drøfte processen for valg af input, der meldes ind til Borgerrepræsentationen i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.
Indstilling
Forpersonen foreslår,
- At Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at Lokaludvalgets medlemmer og fagudvalg foreslår input til Budget 25 på Lokaludvalgsmødet i maj.
Problemstilling
Høringsparterne, herunder Lokaludvalg, har som i de forrige år mulighed for at fremsætte budgetønsker og bemærkninger til Budgetforslag 2024. Ligesom sidste år er der mulighed for at afgive høringssvar af to omgange. I juni og august. Formålet er, at BRs medlemmer tidligt i processen kan modtage høringsparternes ønsker og bemærkninger til årets budgetforslag.
Mere information om hvordan budgetterne vedtages i Københavns Kommune kan findes ved at tilgå følgende link: https://www.kk.dk/politik/budget-og-regnskab/saadan-vedtages-budgetterne
Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti i København underskrev forud for forhandlingerne sidste år en principaftale for de økonomiske rammer og forhandlinger om budget 2024 og 2025 for Københavns Kommune. Principaftalen findes her: https://www.kk.dk/sites/default/files/2023-06/Principaftale_24og25%20%28002%29.pdf
Budgetproces 2025 er blevet igangsat med Økonomiudvalgets behandling af budgetindstillingen indkaldelsescirkulæret for budget 2025.Indstillingen og bilag kan tilgås her:
https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/%C3%98konomiudvalget/m%C3%B8de-24012024/referat/punkt-2
Lokaludvalget meldte følgende ind ved Overførselssagen:
Løsning
Lokaludvalgets medlemmer og fagudvalg foreslår input til Budget 25 på Lokaludvalgsmødet i maj.
Økonomi
-
Videre proces
Fagudvalgene drøfter budgetønsker frem mod Lokaludvalgets møde i maj.
Beslutning
Vesterbro Lokaludvalg besluttede, at Lokaludvalgets medlemmer og fagudvalg foreslår input til Budget25 på Lokaludvalgsmødet i maj.