Status på puljemidler og egne projekter
Vesterbro Lokaludvalg orienteres om status på egne projekter og forbrug af puljemidler.
Tidligere beslutninger
Lokaludvalget orienteres om status på puljemidler og egne projekter på hvert ordinære møde.
Lokaludvalg besluttede fordeling af 2024-puljemidler på det ordinære møde i december 2023.
Lokaludvalget besluttede kriterier til fordeling af puljemidler, eksterne ansøgninger på det ordinære møde i juni 2023.
Indstilling
Forpersonen foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg tager status på puljemidler til efterretning.
Problemstilling
I henhold til lov om kommunernes styrelse § 65d, stk. 2, nr. 10, har Borgerrepræsentationen henlagt følgende opgave til lokaludvalgenes selvstændige varetagelse: Udmøntning af én årlig pulje til tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet. Borgerrepræsentationen fastsætter puljens størrelse.
Vesterbro Lokaludvalg har i 2024 1.966.000 kr. til selvstændig varetagelse.
Lokaludvalgene fastsætter selv de nærmere kriterier for brug af puljemidler, under ovenstående ramme og kommunal lov etc. Lokaludvalget kan afsætte puljemidler til egne projekter eller samarbejdsprojekter, dog således at puljemidlerne primært kommer borgerne til gode og anvendes til at støtte lokale initiativer fra bydelens borgere og brugere.
Dertil har Vesterbro lokaludvalg to puljer til eksterne ansøgninger. Lillepuljen er til ansøgninger på 15.000 kr. og derunder, hvor sekretariatet er bemyndiget til at træffe beslutning om tildeling af midler, på baggrund af indstillinger i puljegruppen. Vesterbropuljen er til ansøgninger over 15.000 kr. hvor lokaludvalget træffer beslutning om tildeling af midler, på baggrund af indstillinger i puljegruppen.
Der er fem årlige ansøgningsfrister til Vesterbropuljen og Lillepuljen.
For at kunne udnytte lokaludvalgets midler bedst muligt, gennemgås det hidtidige budget med henblik på eventuelle justering af de enkelte budgetposter, og at ikke-disponerede midler kan flyttes tilbage til ’budget til disposition’, til andre egne projekter eller Vesterbropuljen for eksterne ansøgere.
Løsning
- Vesterbro Lokaludvalg tager status på puljemidler til efterretning.
Økonomi
Samlet oversigt over lokaludvalgets puljemidler. Tallene er aktuelle pr. 11. april 2024
Projekt- |
Projektnavn |
Bevillingsdato |
Bevilget |
Endeligt regnskab for projekt |
Disponeret |
Udbetalt |
1 |
pitch please |
25.10.2023 |
13000 |
9833,25 |
9833,25 |
9833,25 |
2 |
Fremtidig anvendelse af Gasværksvejens Skole |
15.11.2023 |
20000 |
0 |
0 |
0 |
3 |
|
13. 12.2023 |
10000 |
0 |
2276,07 |
1600 |
4 |
renovering af lommeparken på enghave plads |
17. januar 2024 |
10000 |
0 |
0 |
0 |
5 |
videreførelse af træstubben |
17.01.2024 |
49959 |
0 |
0 |
0 |
6 |
huskunstnerordning |
20. marts 2024 |
14940 |
0 |
0 |
0 |
7 |
genoptryk af biodiversitetsfolderen ”Vild Vesterbro" |
20. marts 2024 |
7700 |
0 |
0 |
0 |
Reelt afsatte midler |
122.432,25 kr. |
||||
Budgetteret midler |
507.360,00 kr. |
||||
Sum |
629.792,25 kr. |
||||
Budgetterede projekter |
|||||
Projektnr. |
Projektnavn |
Behandlingsdato |
Budget |
Kommentarer |
|
1 |
Taskforce |
200.000,00 |
besluttet 15.12.2023 |
||
2 |
Spot on Vesterbro |
- |
besluttet 15.12.2023 at afsætte 350.000 kr. på møde d. 21. februar 2024 blev besluttet at tilbageføre pengene til ikke budgeterede midler |
||
3 |
SOBE |
80.000,00 |
besluttet 15.12.2023 |
||
4 |
TMU |
42.300,00 |
besluttet 15.12.2023 |
||
5 |
KFBU |
185.060,00 |
besluttet 15.12.2023 |
||
6 |
|||||
Total |
507.360,00 |
||||
Videre proces
Sekretariatet fører løbende status på lokaludvalgets budget og regnskab.