Mødedato: 17.04.2024, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 2. sal lokale Liva 1758 København V
Afsættelse af midler til vedligeholdelse af Træstubben
Vesterbro Lokaludvalg skal træffe beslutning om afsætning af midler til vedligehold af Træstubben.
Indstilling
Forpersonen foreslår,
- At der afsættes 20.000 kr. til løbende vedligehold af Træstubben i kalenderåret 2024
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg har ansvaret Naturformidlingsstedet Træstubben. Taget er utæt, et vindue binder og i det hele taget trænger Træstubben til vedligehold.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg afsætter 20.000 kr. til vedligehold og reparationer i Træstubben
Økonomi
Der afsættes 20.000 kr. af lokaludvalgets puljemidler - Egne projekter.
Videre proces
Midlerne skal finde anvendelse løbende i kalenderåret 2024.
Beslutning
Vesterbro Lokaludvalg godkendte indstillingen.