Ansøgning om tilskud til: Fixerum Nu
Ansøgning om tilskud til: Fixerum Nu
Vesterbro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 17. april 2008
Åbne punkter
9. Ansøgning om tilskud til: Fixerum Nu
VES 65/2008
BESLUTNING
Forretningsudvalget indstiller til Vesterbro
Lokaludvalg, at Lokaludvalget træffer
beslutning om ikke at støtte projektet "Fixerum Nu" med 41.184 kr. Vesterbro
Lokaludvalg besluttede på mødet den 17. april 2008, ikke at
støtte "Fixerum nu" med 41.184 kr. Beslutningen blev truffet
ved afstemning. 1 stemte for at støtte projektet, 10 stemte imod og 6 undlod
at stemme. |
PROBLEMSTILLING
Vesterbro Lokal-TV ansøger
Lokaludvalget om støtte til lokal-tv projektet "Fixerum nu".
Projektet vil løbe fra
september til december 2008, hvor der henover efteråret vil blive produceret og
sendt 5 programmer.
Projektet består af en række
programmer om bymiljø og byudvikling på Vesterbro med særlig fokus på
stofbrugernes situation.
Baggrund for projektet:
Efter byfornyelsen er andelen
af børnefamilier øget, samtidig med at der er kommet flere stofbrugere. Desuden
bevirker Hovedbanegårdens tilstedeværelse at Vesterbro er det sted i Danmark,
hvor der handles flest hårde stoffer. Denne udvikling rummer potentielle
konflikter og interessemodsætninger, og bydelen har udviklet forskellige
strategier for at håndtere disse udfordringer i bymiljøet.
Programmerne har til hensigt
at belyse denne udvikling fra forskellige synsvinkler. Særligt sættes der fokus
på beslutningerne om at etablere et sundhedsrum og om at udlevere fri heroin
til de hårdest ramte stofbrugere.
Den primære målgruppe vil
være bydelens beboere og brugere i gademiljøet. Den sekundære målgruppe vil
være beboere og brugere i andre byer, hvor tilsvarende problemstillinger
findes.
Projektet tager
udgangspunktet i lokalområdet og h
ar til formål, at skabe dialog og debat om og
i bydelen, samt styrke nye netværk og samarbejde med flere grupper og foreninger.
De samlede udgifter til
projektet er 71.184,00 kr. Heraf ansøges Lokaludvalget om 41.184 kr.
LØSNING
Det foreslås, at Vesterbro
Lokaludvalg træffer beslutning om, ikke at støtte projektet "Fixerum nu" med
41.184 kr.
BILAG
Ansøgning om tilskud
til projektet "Fixerum nu".