Ansøgning om tilskud til: Strøm
Ansøgning om tilskud til: Strøm
Vesterbro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 17. april 2008
Åbne punkter
4. Ansøgning om tilskud til: Strøm
VES 60/2008
BESLUTNING
Forretningsudvalget indstiller til Vesterbro
Lokaludvalg, at Lokaludvalget træffer
beslutning om, ikke at støtte projektet "Strøm" med 200.000 kr. Vesterbro
Lokaludvalg besluttede på mødet den 17. april 2008, ikke at
støtte "Strøm" med 200.000 kr. |
PROBLEMSTILLING
Projektet Strøm ansøger
Lokaludvalget om støtte til afholdelse af en elektronisk musikfestival.
Arrangementet afvikles fra
12.-17.august 2008. Hovedarrangementet finder sted i og omkring Enghaveparken
(inkl. bl.a. Basement og Vega Natklub) og afvikles fredag d.15. august og lørdag
d.16. august 2008 med livemusik på to scener fra kl. 16-24. Om eftermiddagen
vil der være arrangementer rettet mod børn og unge. Arrangementet er gratis og
åbent for offentligheden.
Ud over musikken, vil der
være øl- og madsalg i samarbejde med lokale leverandører, udsmykning,
scenografi og siddearrangementer.
Derudover arbejdes der på et
spydspidsarrangement med bred appel. Formentligt et stort dansk navn, der
inviterer en eller flere udenlandske samarbejdspartnere med.
Formål:
- Strøm skal samle det Københavnske elektroniske
musikmiljø om en fælles tilbagevendende begivenhed til glæde for både
musikmiljøet og byen.
- Strøm skal have fokus på kvaliteten i musikken og
publikumsop
levelsen og krydse grænsen til andre genrer og kunstarter.
- Strøm skal satse på den gode og nyskabende idé i
arrangementerne.
- Strøm skal kommunikere til et bredt og varieret
publikum og vokse til at blive en begivenhed byen og siden gerne udlandet.
Strøm har en vision om at
blive Nordeuropas toneangivende elektroniske musikbegivenhed. Det forventes at
Strøm vil være med til at understrege Vesterbro som Københavns musikalske og
kulturelle bydel, ligesom festivalen langsomt indarbejdes i bydelens bevidsthed
og bliver en voksende begivenhed man regner med. Desuden forventes en forøgelse
af det lokale samarbejde fra år til år.
Af festivalens samlede
udgifter på 1.540.000 kr. ansøges Lokaludvalget om 200.000 kr. til afholdelse
af arrangementet.
LØSNING
Det foreslås, at Vesterbro
Lokaludvalg træffer beslutning om, ikke at støtte projektet "Strøm" med 200.000
kr.
BILAG
Ansøgning om tilskud
til den elektroniske musikfestival "Strøm"