Mødedato: 17.04.2008, kl. 18:00

Ansøgning om tilskud til: Sange fra Vesterbro

Ansøgning om tilskud til: Sange fra Vesterbro

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 17. april 2008

 

 

Åbne punkter

 

14.      Ansøgning om tilskud til: Sange fra Vesterbro

VES  70/2008

BESLUTNING

Forretningsudvalget indstiller til Vesterbro Lokaludvalg,

 

1. at Lokaludvalget træffer beslutning om at støtte projektet "Sange fra Vesterbro" med 20.000 kr.

2. at der afsættes 20.000 kr. af puljemidlerne, hvis lokaludvalget vælger at støtte projektet

 

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet den 17. april 2008, at støtte "Sange fra Vesterbro" med 20.000 kr.

 

 

PROBLEMSTILLING

Vesterbros Ungdomsgård ansøger Lokaludvalget om støtte til afholdelse af 3 gratiskoncerter.

 

Koncerterne afholdes d.27., 28. og 29. juni, fra kl. 20.00 - 23.00 hver aften i PH Caféen på Halmtorvet. 

 

Artisterne ved koncerterne vil være børn og unge fra Vesterbro, samt repræsentanter fra de 29 LP/CDer og digtsamlinger som Vesterbros Ungdomsgård har udgivet. Desuden vil der være repræsentanter fra Ghana.

 

Koncerterne vil henvende sig til Vesterbro borgere, både voksne, børn og unge.

 

De samlede udgifter til koncerterne er 26.000 kr. Heraf ansøges Lokaludvalget om 20.000 kr. til afholdelse af arrangementet.

 

LØSNING

Det foreslås, at Vesterbro Lokaludvalg træffer beslutning om, hvorvidt udvalget vil støtte arrangementet "Sange fra Vesterbro" med 20.000 kr.

 

 

BILAG

Ansøgning om støtte til projektet "Sange fra Vesterbro".



 

Til top