Mødedato: 17.04.2008, kl. 18:00

Ansøgning om tilskud til: Studenter Settlementets Boldklub

Ansøgning om tilskud til: Studenter Settlementets Boldklub

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 17. april 2008

 

 

Åbne punkter

 

11.      Ansøgning om tilskud til: Studenter Settlementets Boldklub

VES  67/2008

BESLUTNING

Forretningsudvalget indstiller til Vesterbro Lokaludvalg,

 

1. at Lokaludvalget træffer beslutning om at støtte "Studenter Settlementets Boldklub" med 75.000 kr.

 

2. at der afsættes 75.000 kr. af puljemidlerne, hvis lokaludvalget vælger at støtte projektet.

 

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet den 17. april 2008, at støtte " Studenter Settlementets Boldklub" med 75.000 kr.

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Studenter Settlementets Boldklub, SSB, ansøger Lokaludvalget om støtte til et projekt der over de 3 næste år skal give gadeidrætskonceptet et løft.

 

Ud fra et ønske

  • om at intensivere integrationsarbejdet i forhold til især børn og unge
  • om generelt at få gjort børn og unge fra lokalområdet mere bevægelsesaktive
  • om at få sat fokus på en renovering af Lithauens Plads ved at gøre den mere pulserende

har SSB besluttet over de næste 3 år at giv e idrætskonceptet et løft. 

 

Foreningen vil

  • I samarbejde med Settlementets børne –og unge afdeling bemande idrætscontainerne alle ugens hverdage i perioden 15.april til 15.oktober.
  • I samarbejde med DGI Storkøbenhavn præsentere et koncept hvor børnene i længere forløb kan blive vænnet til fysisk aktivitet samt blive præsenteret for foreningens aktiviteter – der vil i den forbindelse blive etableret gymnastik/dans, cricket, fodbold og karate på pladsen.
  • I samarbejde med DGI vil der blive udviklet et koncept for foreningsmedlemskab på gadeplan.
  • En dag om ugen vil være afsat til – i dialog med børnene – at præsentere nye aktiviteter
  • Der vil i samarbejde med bydelens institutioner blive arrangeret diverse turneringer og arrangementer differentieret i forhold til den enkelte aldersgruppe.
  • Der vil blive arrangeret mere åbne turneringer med henblik på at nå de børn og unge, der ikke i forvejen benytter bydelens institutions- og foreningsliv.
  • Der vil blive arrangeret større events med en mere bred appeal på tværs af alle aldersgrupper.

 

De samlede udgifter til projektet er på 275.000kr. Lokaludvalget ansøges om 75.000kr til informationsmateriale og annoncering af og afvikling af arrangementer og events.

 

LØSNING

Det foreslås, at Vesterbro Lokaludvalg træffer beslutning om, hvorvidt udvalget vil støtte "Studenter Settlementets Boldklub" med 75.000 kr.

 

BILAG

Ansøgning om tilskud til "Studentersettlementets Boldklub".



 

Til top