Mødedato: 17.04.2008, kl. 18:00

Ansøgning om tilskud til: VEGA Block Party

Ansøgning om tilskud til: VEGA Block Party

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 17. april 2008

 

 

Åbne punkter

 

10.      Ansøgning om tilskud til: VEGA Block Party

VES  66/2008

BESLUTNING

Formanden indstiller til Vesterbro Lokaludvalg,

 

at Lokaludvalget træffer beslutning om ikke at støtte arrangementet "VEGA Block Party" med 232.000 kr.

 

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet den 17. april 2008, ikke at støtte "VEGA Block Party" med 232.000 kr.

 

 

 

PROBLEMSTILLING

VEGA, Musikkens hus, ansøger Lokaludvalget om støtte til folkefesten VEGA Block Party.

 

Arrangementet finder sted d.23. juni 2008.

 

I forbindelse med Skt. Hans aften ønsker VEGA at gentage og udbygge succesen fra de foregående år ved igen at lave en gratis, lokal folkefest for børn og voksne i Enghaveparken.

VEGA ønsker med VEGA Block Party at skabe en social og kulturel event, der samler Vesterbros beboere på tværs af social og etnisk baggrund til en dag med musik og aktiviteter, som vil bidrage til at skabe netværk og dialog mellem områdets beboere, erhvervsdrivende, institutioner, foreninger og organisationer.

 

I forbindelse med markedsføring af arrangementet vil VEGA oprette et website. Desuden vil det blive markedsført via VEGAs nyhedsbrev og traditionelle nyhedskanaler, heriblandt lokale medier. VEGA vil endvidere uddele flyers og opsætte plakater på lokale skoler, ungdomsklubber, caféer, institutioner, klubber m.v. Derudover vil der blive sat plakater op på Vesterbro.

 

VEGA forventer en folkefest, der i løbet af dagen samler min.5000 mennesker af etniske, religiøse og kulturelle overbevisninger fra Vesterbro.

 

Der vil være forskellige aktiviteter for børn og unge, boder med forskellige varer udbudt af lokale erhvervsdrivende, optræden af unge musikere fra Corpos Percussivos sammen med elever fra fire folkeskoler på Vesterbro, livemusik, DJs, Skt. Hans bål med tale.

 

De samlede udgifter til arrangementet er på 233.500 kr., Lokaludvalget ansøges om 232.000kr.

 

LØSNING

Det foreslås, at Vesterbro Lokaludvalg træffer beslutning om, ikke at støtte projektet "VEGA Block Party" med 232.000 kr.

 

BILAG

Ansøgning om støtte til arrangementet "VEGA Block Party".



 

Til top