Beslutning om samarbejdsprojekt om uddeling af julemad til udsatte og gadens folk
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg drøfter samarbejdsprojekt juleaftensmad til udsatte og gadens folk,
- at Vesterbro Lokaludvalg afsætter 25.000 kr. til projektet.
Problemstilling
Pga. Corona holder de sociale væresteder eller kultursteder ikke fællesjuleaften for udsatte og gadens folk som de plejer. Derfor vil Vesterbro Lokaludvalg i samarbejde med Det runde bord lave 500 enkeltportioner af julemad til udsatte og gadens folk, som vil blive uddelt på sociale væresteder på Vesterbro. Den enkelte borger kan varme retten i mikroovn enten på det sociale værested eller derhjemme. Det vurderes, at der er 500 udsatte og gadens folk, der betragter Vesterbro som sin base og normalt ville have deltaget i en fælles jul på Vesterbro.
Vesterbro bidrager til projektet økonomisk, Det runde bord laver maden og sociale væresteder som mændenes hjem, kontaktcenteret m.fl. står for uddelingen af maden, der uddeles 24. december. Alle udsatte og gadens folk kan kontakte de sociale væresteder som Mændenes hjem, Kontaktcenteret m.fl. og modtage en portion mad.
Projektbeskrivelse ligger som bilag.
Løsning
- Vesterbro Lokaludvalg drøfter samarbejdsprojekt juleaftensmad til udsatte og gadens folk,
- Vesterbro Lokaludvalg afsætter 25.000 kr. til projektet.
Økonomi
Der afsættes 25.000 kr. til projektet af lokaludvalgets resterende puljemidler i budgetår 2020.
Midlerne bruges til at producere 500 portioner juleaftensmad af en stykprik på 50 kr.
Videre proces
Det runde bord står for produktionen af maden og sammen med tovholder Thomas Egholm står de også for kontakten til værestederne, der står for uddeling af maden.