Mødedato: 16.11.2022, kl. 18:00
Mødested: Oehlenschlægersgade Skole i personalerummet Oehlenschlægersgade 55, 1. sal. Indgang A.

Orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen 2023

Vesterbro Lokaludvalg orienteres om bevilling af midler fra Lillepuljen. Bevillingen af puljemidler for 2023 sker under forudsætning af, at Vesterbro Lokaludvalg også i 2023 får tildelt midler til selvstændig varetagelse.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg besluttede kriterier til fordeling af puljemidler på det ordinære møde i september 2022.

Indstilling

Forpersonen foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen 2023 til efterretning.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg har modtaget 1 ansøgning til Lillepuljen 2023 med ansøgningsfrist 15. oktober 2022. Det samlede ansøgte beløb var 15.000 kr. Det blev besluttet at uddele støtte på samlet 15.000 kr. fordelt på 1 ansøgning. Ansøgningen ligger tilgængeligt på Medlemmernes side, frem til det ordinære møde i november er afholdt. Derefter fjernes ansøgningerne i henhold til Persondataloven.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om bevilling af midler fra Lillepuljen 2022 beskrevet herunder til efterretning.

  1. Vesterbro er vild med natur, ansøgt om 15.000 kr. Projektet bevilges fuld støtte med kommentaren: ”Vi opfordrer dig til at være i dialog med vores teknik- og miljøudvalg i projektets forløb. Kontakten til udvalget kan ske via vores miljømedarbejder. Dertil har vi bemærket følgende link, som kunne være interessant for dit projekt: Debat om Regenerative Byer | Det Kongelige Akademi (kglakademi.dk)

Økonomi

Der er tildelt støtte for 15.000 kr. i Lillepuljen. Midlerne er fratrukket dispositionen i Vesterbropuljen 2023.

Beslutningen forudsætter at Vesterbro Lokaludvalg får udlagt ca. 1.655.100 kr. til selvstændig varetagelse i 2023.

Videre proces

Sekretariatet har givet ansøgerne besked og sletter ansøgningerne på medlemmernes side, efter det ordinære møde er afholdt.

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg tog orienteringen til efterretning.
Til top