Mødedato: 16.11.2022, kl. 18:00
Mødested: Oehlenschlægersgade Skole i personalerummet Oehlenschlægersgade 55, 1. sal. Indgang A.

Høring om Københavns Kommunes handicappolitik 2023-2026

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter høringen
  2. at Vesterbro Lokaludvalg bemyndiger SOBE til at samle op på drøftelsen, og på baggrund heraf, indsende et høringssvar. 

 

Problemstilling

Københavns Kommunes handicappolitik for perioden 2018-2022 udløber ved årsskiftet, og der skal derfor udarbejdes en ny handicappolitik for perioden 2023-2026.

Formålet med kommunens handicappolitik er at være retningsgivende for politiske prioriteringer på handicapområdet i de kommende år, og på den måde også være et redskab til dialog mellem borgere, politikere, kommunens medarbejdere, civilsamfundet og erhvervslivet om handicappolitik i Københavns Kommune.

Socialforvaltningen har i samarbejde med de øvrige forvaltninger udarbejdet et forslag til en handicappolitik for Københavns Kommune gældende for perioden 2023-2026. Det er dette udkast, der nu er i høring.

Høringsperiode: 28. oktober 2022 til 1. december 2022

Løsning 

Vesterbro Lokaludvalg drøfter høringen og bemyndiger SOBE til at samle op på drøftelsen og indsende et høringssvar.

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg drøftede høringen og bemyndigede SOBE til at samle op på drøftelsen og indsende et høringssvar. 
Til top