Mødedato: 16.11.2016, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 6, 1758 København V

Høring: Almene boliger i serviceerhvervsområder

Kommunen påtænker at ændre kommuneplanen, således at der kan kræves almene boliger i serviceerhvervsområder.

Høringsfristen er den 20. november 2016

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg at drøfte høringsmaterialet og forslaget til høringssvar.

Problemstilling

Kommunen påtænker at ændre kommuneplanen, således at der kan kræves almene boliger i serviceerhvervsområder.

I den forbindelse inviteres der til at komme med ideer eller kommentarer til en kommende planlægning for området

Høringsfristen er d. 20. november, og materialet findes på www.blivhoert.kk.dk.

Løsning

Høringsmaterialet har været drøftet i lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg, der foreslår følgende kortfattede høringssvar:

"Vesterbro Lokaludvalg tilslutter sig forslaget om at skabe mulighed for at stille krav om almene boliger i serviceerhvervsområder."

Det foreslås at Vesterbro Lokaludvalg drøfter høringsmaterialet og forslaget til høringssvar.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt og forslaget til høringssvar blev vedtaget
Til top