Beslutning om kriterier for fordeling og budget for puljemidler 2021
Indstilling
Formanden foreslår,
- At Vesterbro Lokaludvalg beslutter puljefrister for budget 2021
- At Vesterbro Lokaludvalg beslutter at fortsætte med Vesterbropuljen/Lillepuljen
- At Vesterbro Lokaludvalg beslutter kriterier for fordeling af puljemidler som, beskrevet under løsning.
- At Vesterbro Lokaludvalg beslutter at fordele puljemidler for 2021, på baggrund af formodet budget for 2021, med hhv. 850.000 kr. til Vesterbro/lillepuljen og 690.000 kr. til disposition til egne projekter
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg får formentlig udlagt ca. 1.540.000 kr. til selvstændig varetagelse i 2021. Beløbet er ikke endeligt udmeldt og skal p/l reguleres, men det forventes at være i den størrelsesorden, da der ikke med Københavns Kommunes budget for 2021 er vedtaget besparelser på lokaludvalgene.
Pengene er udlagt til selvstændig varetagelse jf., Regulativ for Lokaludvalgene §1:
I henhold til § 65d, stk. 2, nr. 10, i lov om kommunernes styrelse henlægger Københavns Borgerrepræsentation følgende opgave til lokaludvalgets selvstændige varetagelse: Udmøntning af årlige puljemidler til tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og/eller netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet. Borgerrepræsentationen fastsætter puljens størrelse. Lokaludvalget fastlægger selv de nærmere kriterier for tildeling af puljemidler.
Vesterbropuljen består af to puljer – Vesterbropuljen (over 15.000 kr.) og Lillepuljen (til og med 15.000 kr.)
Løsning
1. Vesterbro Lokaludvalg beslutter at have følgende frister for budgetår 2021:
Ansøgningsfrist |
Måned hvor Lokaludvalget behandler ansøgninger til Vesterbropuljen. * |
15. oktober 2020 |
Ordinære møde i november 2020 (18/11) |
15. januar 2021 | Ordinære møde i februar |
15. marts 2021 |
Ordinære møde i april |
15. maj 2021 |
Ordinære møde i juni |
15. august 2021 |
Ordinære møde i september |
15. oktober 2021 |
Ordinære møde i november |
* Ansøgninger til Lillepuljen får svar umiddelbart efter at puljegruppen har behandlet.
2. Vesterbro Lokaludvalg beslutter at fortsætte med Vesterbropuljen/Lillepuljen
3. Vesterbro Lokaludvalg beslutter, på baggrund af puljegruppens drøftelser, at kriterier for fordeling af puljemidler forbliver som hidtil:
Vesterbro Lokaludvalg beslutter at bevare nuværende kriterier:
"Vesterbro Lokaludvalg lægger vægt på initiativer og aktiviteter, der bl.a.
- tager udgangspunkt i Vesterbro som lokalområde
- skaber dialog og debat om og i bydelen
- styrker nye netværk og udvikling af en fælles Vesterbro-identitet
- gennemføres i samarbejde mellem flere grupper eller foreninger
- støtter integrationen mellem kultur, alder, etnicitet og andre skel
- Der ydes kun støtte til arrangementer med offentlig adgang. Der ydes i udgangspunktet kun støtte i form af medfinansiering.
- Al støtte tildeles som underskudsgaranti til arrangementer.
- Arrangementer eller aktiviteter der opnår støtte, skal nævne Vesterbro Lokaludvalg ved opreklamering eller omtale – sidstnævnte skal gøres bredt i bydelen – da støtten ellers kanbortfalde.
Der ydes i udgangspunktet ikke støtte til:
- Studierejser og studieophold
- Varige driftsudgifter
- Anlægsarbejde
- Lønudgifter i kommunale institutioner
- Arrangementer, der allerede har fundet sted"
- Puljegruppen foreslår ligeledes, at hvis lokaludvalget vælger at arbejde med ét konkret tema (fx Otto Busses Vej), kan der gøres en indsats, således at dette også vægtes i kriterierne for puljemidler.
4. Vesterbro Lokaludvalg beslutter at fordele puljemidler for 2021, på baggrund af formodet budget for 2021, med hhv. 850.000 kr. til Vesterbro/lillepuljen og 690.000 kr. til disposition til egne projekter.
Økonomi
Med dette punkt forudsættes det, at Vesterbro Lokaludvalg får udlagt ca. 1.540.000 kr. til selvstændig varetagelse i 2021.
Videre proces
- Ansøgningsfristerne bliver lagt på lokaludvalgets hjemmeside.
- Vesterbro Lokaludvalg skal træffe beslutning om tildeling af puljemidler fra Vesterbropuljen på det ordinære møde i november for både budget 2020 og 2021.