Mødedato: 16.06.2021, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovgade 4, 3. sal - Haraldsalen

Beslutning om afsætning af midler til workshops om bynatur og biodiversitet i Træstubben

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal godkende afsætning af midler til workshops om bynatur og biodiversitet i Træstubben.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg har besluttet, at en stor del af arbejdet med den lokale miljøopgave ligger i Træstubben, som indgik i overdragelsen af ansvaret for det lokale miljøarbejde.

På det ordinære møde i januar 2021 godkendte lokaludvalget budgetoverslag og årsplan 2021 for Træstubben: 

https://www.kk.dk/node/14430/20012021/edoc-agenda/fd896cbf-5493-44f7-a7…

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg godkender tre workshops om bynatur og biodiversitet i Træstubben.
  2. at Vesterbro Lokaludvalg afsætter 12.000 kr. til projektet.

Problemstilling

Vesterbro er den bydel i København med færrest grønne kvadratmeter pr. indbygger. For at sætte fokus på hvordan borgerne kan være med til at skabe mere bynatur og biodiversitet på Vesterbro, afholdes tre workshops, der giver inspiration til grønne og bæredygtige tiltag, deltagerne kan være med til at brede ud på hele Vesterbro.

Mandag den 5. juli kl. 16-18 holder vi workshop om insekthoteller. For at tilgodese flest mulige arter tænkes i insekt-studieboliger nærmere end store hoteller, da insekternes behov er meget forskellige. Der laves forskellige variationer både til at hænge op i Træstubbens have og til at tage med hjem til altanen/gården.

I efteråret laves to workshops: En workshop om grønne tage, hvor vi med udgangspunkt i Træstubbens grønne tag taler om mulighederne for at bruge tage til at få mere bynatur og en workshop, hvor deltagerne lærer om kokedama - en slags små svævende planter.

Formålet med de tre arrangementer er:

  • at introducere deltagerne til de muligheder, der er for at etablere biodiversitet og bynatur, hvor de selv er.
  • at involvere dem i projekter i Træstubbens have, så de gennem det praktiske arbejde får tilknytning til og medansvar for Træstubben.
  • at give dem mod på at skabe flere grønne oaser og mere biodiversitet på Vesterbro.

Projektbeskrivelse ligger som bilag.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg godkender:

  1. Tre workshops om bynatur og biodiversitet i Træstubben.
  2. At der afsættes 12.000 kr. til projektet.

Økonomi

Workshop om insekthoteller mandag den 5. juli 2021:
Konsulent, forberedelse og undervisning = 4.000 kr.

To workshops i efteråret med temaer om grønne tage samt kokedama:
Konsulent, forberedelse og undervisning = 4.000 kr. til hver workshop.

For tre workshops, i alt = 12.000 kr. 

Videre proces

Miljømedarbejderen arbejder videre med projektet, såfremt det godkendes.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top