Beslutning om bevilling af midler fra Vesterbropuljen
Vesterbro Lokaludvalg skal træffe beslutning om tildeling af støtte fra Vesterbropuljen.
Tidligere beslutninger
Vesterbro Lokaludvalg besluttede fordeling og kriterier for tildeling af puljemidler på det ordinære møde i september 2020.
Indstilling
Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg, på baggrund af puljeudvalgets drøftelser, med begrundelser og betingelser pga. Corona som beskrevet under løsning, at beslutte nedenstående vedr. Vesterbropuljen:
- At give delvist tilsagn på 10.000 kr. til projekt WORLDPRIDE MED SABAAH PÅ ONKEL DANNYS PLADS.
- At give delvist tilsagn på 9.400 kr. til projekt Vilde Vidundere.
- At give delvist tilsagn på 12.000 kr. til projekt ”Street EM 2021 for Vesterbros Ungdom” – Kriminalpræventiv social indsats.
- At give delvist tilsagn på 15.000 kr. til projekt En historisk og visionær lydvandring i Jernbanebyen – Med særligt fokus på inddragelse af Folkeskolen.
- At give delvist tilsagn på 20.000 kr. til projekt Musikhuset København – Jazz Festival 2021
- At give delvist tilsagn på 35.000 kr. til projekt Saxogadefest 2021.
- At give afslag til projekt Musik til København – 9 koncerter på Vesterbro i juni, august og september.
- At. give delvist tilsagn på 15.000 kr. til projekt THE ARRAY.
- At give delvist tilsagn på 12.000 kr. til projekt Copenhagen Street Festival.
Problemstilling
På medlemmernes side ligger ansøgninger og supplerende oplysninger om ansøgningerne.
- WORLDPRIDE MED SABAAH PÅ ONKEL DANNYS PLADS (ansøger om 22.500 kr.) er aktiviteter arrangeret af foreningen Sabaah i samarbejde med DIT:KBH i forbindelse med World Pride, der i år afvikles i København til august. Aktiviteterne inkluderer bl.a. Regnbuelangbordsmiddag med events på en scene, DJ-skole og optræden af DJ Ashibah. Aktiviteterne er åbne for alle, men de optrædende vil fortrinsvis komme fra minoritetsetniske LGBT+kunstnere.
- Vilde Vidundere (ansøger om 25.500 kr.) er naturformidling til børn arrangeret af Center for Naturformidling og Fantasi i samarbejde med Byens Steinerskole i Jernbanebyen. Projektets formål er at sætte fokus på biodiversitet i vores nære byrum. Igennem workshops anlægges et levested for insekter i en gammel træstamme, og derigennem fortælles om biodiversitet og økosystemer. Projektets målgruppe er skoleeleverne (klassetrin 2.-7. klasse) på Byens Steinerskole og interesserede børn og voksne fra lokalområdet.
- ”Street EM 2021 for Vesterbros Ungdom” – Kriminalpræventiv social indsats (ansøger om 29.600 kr.) er en street futsal-turnering, som vil foregå over 4 events fordelt på 4 uger: 3 kvalifikationsrunder og et finalestævne. Ud over at være en del af fodboldfesten ifm. EM 2021, er projektets målsætning at fremme de unges deltagelse i aktiviteter, i håb om at skabe både sunde relationer og fritidsinteresser. Projektet fungerer som en socialforebyggende indsats med fokus på forældrekontakt og foreningsdeltagelse. Aktiviteten er gratis og åben for alle over 10 år. Street Society har pt et fast ugentligt tilbud i Game og kender derfor allerede mange af de unge i den potentielle målgruppe.
- En historisk og visionær lydvandring i Jernbanebyen – Med særligt fokus på inddragelse af Folkeskolen (ansøger om 22,228 kr.) består af 10 lydposter tilknyttet et kort. Den besøgende bevæger sig rundt i Jernbanebyen imens man lytter til lydposterne. En brochure med kort over området vil være tilgængelig hos Banegaarden og på deres hjemmeside vil man kunne finde projektet og lytte til lydfilerne fra sin smartphone. Baggrunden for projektet er at bevare de gamle historier og fortællinger om området, så de ikke bliver glemt under den kommende byudvikling. Dertil udvikles et særligt undervisnings-materiale målrettet udskolingen, som tilbydes Skolerne på Vesterbro og i Sydhavn. Der vil være 15 mp3-afspillere med hovedtelefoner til låns i Banegaarden, for elever som ikke har en smartphone. Materialet vil være gratis for alle og tilgængeligt online
- Musikhuset København – Jazz Festival 2021 (ansøger om 50.000 kr.) 29 koncerter i perioden 2. - 11 juli 2021 med fokus på ny dansk jazz. Festivalen arrangeres som et samarbejde mellem jazz foreningen Musik Syndikatet og Musikhuset København og ønsker at sætte fokus på både unge jazzmusikere og etablerede bands. Publikumsantallet vil være mellem ca. 900 og 1800, fordelt på 18 koncerter med 2 adskilte sets hver. Billetprisen vil ligge på 100 kr.
- Saxogadefest 2021 (ansøger om 44.875 kr.) er en mangfoldig sommerfest på tværs af sociale, alders- og etnicitet. Programmet inkluderer 5 koncerter, malerværksted, danseskole, gadekokkeskole, loppemarked og quiz og konkurrencer. Fokus for alle indslag er, at man kan deltage aktivt. Dette gøres for at understøtte samhørighed og dialog mellem deltagerne og mellem Vesterbroerne. Arrangementet er åbent for alle, det forventes at ca. 5000 vil deltage på dagen.
- Musik til København – 9 koncerter på Vesterbro i juni, august og september (ansøger om 45.000 kr.) er en videre udvikling af projektet ”Musik til København” som bl.a. fik støtte fra Lillepuljen til afvikling af 4 koncerter i gårde på Vesterbro i starten af foråret. Projektet opstod som en reaktion på corona-nedlukningen og begrænsningerne for live-musik. Pga. af den store succes, har ansøger besluttet at køre projektet videre, og søger derfor om midler til at gennemføre koncerter i 9 yderligere baggårde på Vesterbro. Arrangementet er tilgængeligt for alle, der har adgang til den pågældende gård. Det enkelte gårdlaug betaler 2500 kr pr. koncert.
- THE ARRAY (ansøger om 25.000 kr.) er er et kulturevent for og af LGBTQIA+personer. Projektet består af to faser 1) udvikling og prøver (outreach til lokale queer performere og kunst- og kulturskabere til at medvirke i THE ARRAY), 2) afvikling af event (et potpourri af forskellige performances og inddragende sceniske installationer). Efter sin afvikling på BASEMENT vil THE ARRAY rejse rundt i landet og skabe platforme for queer performere og ‘safe spaces’ for de lokale queer miljøer. THE ARREY ønsker at starte nye fællesskaber og dialog og flytte grænserne for, hvad kunst og en kulturel oplevelse kan være. Det forventes at i alt 500 deltager ved projektets to arrangementer.
- Copenhagen Street Festival (ansøger om 35.000 kr.) er en stor gratis festival for unge med Streetkultur og mangfoldighed som hovedtema. I år vil der være særligt fokus på ungefællesskaber. Med input fra unge på Vesterbro og i Sydhavnen lægges programmet for dagen. Dertil vil der være aktiviteter som Hiphop/Breakdance, Streetart, Musik, Poetry slam, workshops, debatter, boder, mad m.m. Programmet henvender sig til børn og familier kl. 10-14 og til unge og Voksne fra kl. 14-21. Det forventes at ca. 2000-3000 unge deltager i løbet af dagen.
Løsning
COVID19:
Tildeling af puljemidler er betinget af, at projektet til enhver tid overholder myndighedernes gældende retningslinjer og anvisninger.
Det betyder for eksempel, at man ikke kan anvende de bevilgede midler, hvis arrangementets forventede antal deltagere overstiger de på tidspunktet for arrangementets gennemførelse gældende rammer for forsamlinger.
I tilfælde af, at arrangementet må aflyses, udsættes eller ændres som følge af myndighedernes gældende retningslinjer og anvisninger, vil det være op til en konkret vurdering, om der fortsat kan ydes tilskud til arrangementet. Ansøger har en forpligtelse til ved en aflysning, udsættelse eller ændring af arrangementet i videst muligt omfang at begrænse sine udgifter til arrangementet (tabsbegrænsningspligt).
Er ansøger i tvivl, skal de til hver en tid rette henvendelse til sekretariatet for afklaring.
Under ovenstående betingelser, beslutter Vesterbro Lokaludvalg at:
- At give delvist tilsagn på 10.000 kr. til projekt WORLDPRIDE MED SABAAH PÅ ONKEL DANNYS PLADS. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler.
- At give delvist tilsagn på 9.400 kr. til projekt Vilde Vidundere. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler. Det er efterfølgende blevet oplyst at
selve workshopdelen i første omgang vil være målrettet elever på Steiner skolen og oplysning / formidling vil herefter målrettes andre målgrupper / børnefamilier på Vesterbro.
Ansøger har været i dialog med BaneGaarden, om man kunne lave offentlige workshops i samarbejde med dem, med de vil gerne teste forløbet af med en mindre målgruppe først, da børnene skal arbejde med knive, hvilket der skal være fuld kontrol over. Der indstilles at støtten er betinget af at projektet afvikles uden for skoletiden.
- At give delvist tilsagn på 12.000 kr. til projekt ”Street EM 2021 for Vesterbros Ungdom” – Kriminalpræventiv social indsats. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler. Det indstilles dertil, at støtten er betinget af, at der laves lokale partnerskabsaftaler.
- At give delvist tilsagn på 15.000 kr. til projekt En historisk og visionær lydvandring i Jernbanebyen – Med særligt fokus på inddragelse af Folkeskolen. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler.
- At give delvist tilsagn på 20.000 kr. til projekt Musikhuset København – Jazz Festival 2021. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler.
- At give delvist tilsagn på 35.000 kr. til projekt Saxogadefest 2021. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler.
- At give afslag til projekt Musik til København – 9 koncerter på Vesterbro i juni, august og september. Begrundelsen for afslaget er prioritering af midler.
- At. give delvist tilsagn på 15.000 kr. til projekt THE ARRAY. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler.
- At give delvist tilsagn på 12.000 kr. til projekt Copenhagen Street Festival. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler og manglende egenfinansiering.
Økonomi
Der søges samlet om 299.703,00 kr. Følges puljegruppens indstillinger, bevilges 128.400,00 kr. Der er 132.876 kr. til disposition i Vesterbropuljen inden denne måneds bevilliger.
Videre proces
Sekretariatet giver ansøger besked om lokaludvalgets beslutninger og betingelserne for støtten. Ansøgninger slettes for medlemmernes side i henhold til GDPR.
Beslutning
COVID19:
Tildeling af puljemidler er betinget af, at projektet til enhver tid overholder myndighedernes gældende retningslinjer og anvisninger.
Det betyder for eksempel, at man ikke kan anvende de bevilgede midler, hvis arrangementets forventede antal deltagere overstiger de på tidspunktet for arrangementets gennemførelse gældende rammer for forsamlinger.
I tilfælde af, at arrangementet må aflyses, udsættes eller ændres som følge af myndighedernes gældende retningslinjer og anvisninger, vil det være op til en konkret vurdering, om der fortsat kan ydes tilskud til arrangementet. Ansøger har en forpligtelse til ved en aflysning, udsættelse eller ændring af arrangementet i videst muligt omfang at begrænse sine udgifter til arrangementet (tabsbegrænsningspligt).
Er ansøger i tvivl, skal de til hver en tid rette henvendelse til sekretariatet for afklaring.
Under ovenstående betingelser, beslutte Vesterbro Lokaludvalg at:
- At give delvist tilsagn på 10.000 kr. til projekt WORLDPRIDE MED SABAAH PÅ ONKEL DANNYS PLADS. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler.
- At give afslag til projekt Vilde Vidundere. Begrundelsen for afslaget er, at arrangementet er et lukket projekt som del af skoleundervisning. Besluttet ved afstemning 11 for afslag 3 undlod.
- At give delvist tilsagn på 12.000 kr. til projekt ”Street EM 2021 for Vesterbros Ungdom – Kriminalpræventiv social indsats". Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler. Det indstilles dertil, at støtten er betinget af, at der laves lokale partnerskabsaftaler.
- At give delvist tilsagn på 15.000 kr. til projekt En historisk og visionær lydvandring i Jernbanebyen – Med særligt fokus på inddragelse af Folkeskolen. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler.
- At give delvist tilsagn på 20.000 kr. til projekt Musikhuset København – Jazz Festival 2021. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler. Besluttet ved afstemning med 8 for støtte, 2 imod støtte og 4 der undlod.
- At give delvist tilsagn på 35.000 kr. til projekt Saxogadefest 2021. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler.
- At give afslag til projekt Musik til København – 9 koncerter på Vesterbro i juni, august og september. Begrundelsen for afslaget er prioritering af midler.
- At. give delvist tilsagn på 15.000 kr. til projekt THE ARRAY. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler.
- At give delvist tilsagn på 12.000 kr. til projekt Copenhagen Street Festival. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler og manglende egenfinansiering.