Mødedato: 16.06.2021, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovgade 4, 3. sal - Haraldsalen

Orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen

Vesterbro Lokaludvalg orienteres om bevilling af midler fra Lillepuljen.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg besluttede fordeling og kriterier for tildeling af puljemidler på det ordinære møde i september 2020.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen til efterretning.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg har modtaget 7 ansøgning til Lillepuljen med ansøgningsfrist 15. maj. Det samlede ansøgte beløb var 77.750 kr. Det blev besluttet at uddele støtte på samlet 26.500 kr. fordelt på 5 ansøgninger. Ansøgningerne ligger tilgængeligt på Medlemmernes side, frem til dagens møde er afholdt. Derefter fjernes ansøgningerne i henhold til Persondataloven.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen 2021 beskrevet herunder til efterretning.

COVID19:

Bevillingen er givet under forudsætning af, at projektet til enhver tid overholder myndighedernes gældende retningslinjer og anvisninger.

Det betyder for eksempel, at man ikke kan anvende de bevilgede midler, hvis arrangementets forventede antal deltagere overstiger de på tidspunktet for arrangementets gennemførelse gældende rammer for forsamlinger.

I tilfælde af, at arrangementet må aflyses, udsættes eller ændres som følge af myndighedernes gældende retningslinjer og anvisninger, vil det være op til en konkret vurdering, om der fortsat kan ydes tilskud til arrangementet. Ansøger har en forpligtelse til ved en aflysning, udsættelse eller ændring af arrangementet i videst muligt omfang at begrænse sine udgifter til arrangementet (tabsbegrænsningspligt). Er ansøger i tvivl, skal de til hver en tid rette henvendelse til sekretariatet for afklaring.

  1. Mursejler redekasser i 3 kirker på Vesterbro, ansøgt om 5.000 kr. Projektet er bevilget fuld støtte. 
  2. Poesiens potentiale, ansøgt om 15.000 kr. Projektet er bevilget delvis støtte på 5.000 kr. med begrundelsen prioritering af midler. 
  3. Grill aften på den bemandede legeplads i Enghaveparken, ansøgt om 8.250 kr. Projektet er bevilget delvis støtte på 4.000 kr. med begrundelsen prioritering af midler. 
  4. ”Gøj og hendes dyre venner” En Musik forestilling med og af dyr, ansøgt om 15.000 kr. Projektet er bevilget delvis støtte på 7.500 kr. med begrundelsen prioritering af midler. 
  5. Hele verden på Vesterbro, ansøgt om 15.000 kr. Projektet er bevilget delvis støtte på 5.000 kr. med begrundelsen prioritering af midler. 
  6. Live Soundtrack til en Tour de France Etape, ansøgt om 15.000 kr. Projektet gives afslag pga. prioritering af midler.
  7. Optræden med gruppen SAWA med afrikansk dans sang og trommer for børn og alle andre, ansøgt om 15.000 kr. Projektet gives afslag pga. prioritering af midler.

Økonomi

Der er tildelt støtte for 26.500 kr. i Lillepuljen. Midlerne er fratrukket dispositionen i Vesterbropuljen.

Videre proces

Sekretariatet har givet ansøgerne besked og sletter ansøgningerne på medlemmernes side, efter det ordinære møde er afholdt.

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top