Beslutning om proces i forbindelse med forudgående offentlighed om kommuneplanstillæg
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at taskforcen for netværket får ansvaret for borgerinddrage i forbindelse med en forudgående offentlighed af kommuneplanstillæg vedr. Otto Busses Vej.
- at Vesterbro Lokaludvalg bemyndiger taskforcen at udarbejde udkast til høringssvar på baggrund af netværksmøder og borgerinddragelse til godkendelse på lokaludvalgets ordinære møde i august.
Problemstilling
Økonomiforvaltningen overvejer at ændre kommuneplanens rammer for Godsbaneterrænet og vil gerne have input fra borgerne, hvorfor de laver en forudgående offentlighed om kommuneplantillæg i august 2021. Den forudgående offentlighed har til formål at bibringe ideer og forslag mv. til de punkter, forvaltningen mener, skal bearbejdes yderligere i grundejernes helhedsplan.
Forvaltningen peger på følgende bearbejdningspunkter:
- Bebyggelsesplan og -tæthed
- Grønne områder
- Bevaring af bygninger, herunder mulighed for transformation og kulturelle spor
- Stiforbindelser internt og til og fra området
- Placering af kommunale funktioner
- Vurdering af mulighed for højhuse
- Trafikale forhold og parkering, herunder helt eller delvis bilfri by
- Støjforhold
- Placering af almene boliger
- Afklaring af mulighed for delvis overdækning af metroens klargøringscenter (CMC)
Bearbejdningspunkerne e formuleret til fire hovedspørgsmål, som der ønskes input til:
- Hvilke bygningstyper vil passe i det nye byområde, og hvor kan eventuelle højhuse placeres i området?
- Hvordan kan Godsbaneterrænets forbindelser med den omkringliggende by styrkes?
- Hvor bør der planlægges for grønne arealer på Godsbaneterrænet, og hvad skal de indeholde?
- Hvordan kombineres en bymæssig bebyggelsestæthed med ønsket om en særlig
grøn og attraktiv bydel?
Forvaltningens notat med bemærkninger til helhedsplanen og forudgående offentlighed ligger tilgængelig på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden til den 7. juni - punkt 14, bilag 1. og Økonomiudvalgets dagsorden til den 8. juni punkt 10, bilag 3 og 4.
Med forbehold for afklaring af de ovenstående problematikker, forventer forvaltningen, at der kan fremlægges en startredegørelse til politisk behandling i starten af 2022 og forslag til lokalplan, kommuneplanstillæg og miljørapporter forventes fremlagt i slutningen af 2022. En endelig vedtagelse forventes at kunne ske i midten af 2023.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg bemyndiger taskforcen til stå for borgerinddragelse, netværksmøder og udarbejdelse af udkast til høringssvar.
Økonomi
Midler til afholdelse af borgerinddragelse tages fra rammedispositionen besluttet på det ordinære møde i februar 2021 på 75.000 kr. På nuværende tidspunkt er der brugt midler til at få trykt helhedsforslaget til brug i den kommende dialog.
Videre proces
Juni-midt august: Taskforcen planlægger og afvikler borgerdialog, som ligges til grund for høringssvar.
Ordinært møde 18. august: Vesterbro Lokaludvalg drøfter og godkender høringssvar.