Mødedato: 16.06.2021, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovgade 4, 3. sal - Haraldsalen

Godkendelse af høringssvar vedr. naboorientering om opstilling af væksthus på adressen Otto Busses Vej 49

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal godkende høringssvar til naboorienteringen vedr. opstilling af væksthus ved Banegaarden på Otto Busses Vej.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg godkender høringssvar vedr. naboorienteringen om opstilling af væksthus.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg har fået naboorientering om opstilling af et væksthus ved Banegaarden, Otto Busses Vej 49 i høring. Høringsfristen er 26. juni.

Sagen drejer sig om tilladelse til at opsætte væksthus på arealet sydøst for laderne på Otto Busses Vej 49, der anvendes til kursusvirksomhed, forsamlingslokale, marked, mindre fødevareproduktion samt cafe og restaurant. Væksthuset skal producere planter til brug for erhvervet i laderne.

Arealet, hvor væksthuset ønskes opført, er karakteriseret ved en blandet beplantning. I forbindelse med opførelse af væksthuset fældes et birketræ, og der plantes fire nye træer, 1seljerøn, 2 stilkeg og 1 fyr, alle med en højde på 200-250cm.

Ejendommen ligger i et område, der er omfattet af bestemmelserne i lokalplan nr. 433 ”Otto Busses Vej”. Det ansøgte byggeprojekt overholder ikke alle lokalplanens bestemmelser, hvor området er fastlagt til tekniske anlæg af offentlig/almen karakter, såsom kollektive trafikanlæg, herunder sporanlæg, tog og busstationer, godsterminaler, værksteds- og klargøringsanlæg med dertil hørende administration og lignende samt til oplagspladser. Lokalplanen begrænser ligeledes mulighederne for at opføre ny bebyggelse. Høringsmaterialet ligger som bilag.

Løsning

Lokaludvalget er positive over for projektet og har ingen indvendinger.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Sekretariatet indsender det godkendte høringssvar.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top