Mødedato: 16.05.2018, kl. 18:00
Mødested: Vesterbro Ny Skole, Kantinen, via Fællesgården, Slesvigsgade 6

Vedtagelse af forretningsorden

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal vedtage ændringer i forrentningsordnen.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på det ordinære møde i april at ændre navnene på to af lokaludvalgets fagudvalg, samt tilføje at titlen på formand/kvinde følger den valgtes køn.

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg,

  1. At vedtage ændringerne af forretningsordnen besluttet på det ordinære møde i april.

  2. at ændre i § 5, således at den stemmer overens med § 1. stk. 2

Problemstilling

Lokaludvalget besluttede på forrige lokaludvalgsmøde at ændre i forretningsordnen, således at formanden/kvindens titel følger den valgtes køn. Ligeledes besluttede lokaludvalget at ændre navnet på to at fagudvalgene, således at det tidl. Social- og Sundhedsudvalg nu hedder Social- og Beskæftigelsesudvalg og at det tidl. Kultur, Fritid og Børneudvalg nu hedder Kultur, Fritid, Børne- og Ungeudvalg.

Da ændringerne skulle implementeres i forretningsordnen, blev det opdaget, at der i § 5 står, at såfremt at både formand/kvinde og begge næstformænd/kvinder er forhindret i et ordinært møde, skal mødet ledes af et medlem af forretningsudvalget, der ikke er fagudvalgsformand. I § 1 stk. 2. står der, at forretningsudvalget består af formand/kvinde, næstformænd/kvinder og fagudvalgsformand/kvinder. Derfor foreslås det, at sætningen slettes, så at mødet ledes af et medlem af forretningsudvalget, såfremt både formand/kvinde og næstformænd/kvinder er forhindret.

Den ændrede forretningsorden med note omkr. § 5 ligger som bilag.

Løsning

  1. Lokaludvalget vedtager ændringerne af forretningsordnen vedr. titel og navn på fagudvalg.
  2. Lokaludvalget vedtager at slette sætningen som beskrevet i bilag og problemstilling, så § 5 og § 1 stk. 2 stemmer overens. Da ændringer af forretningsordnen skal behandles på to ordinære møder, vil vedtagelse af ændringen vedr. § 5 blive behandlet igen på det ordinære møde i juni.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

Såfremt lokaludvalget beslutter at ændre i § 5, skal forretningsordnen behandles igen på det ordinære møde i juni.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top