Mødedato: 16.05.2018, kl. 18:00
Mødested: Vesterbro Ny Skole, Kantinen, via Fællesgården, Slesvigsgade 6

Cykeltur i bydelen med Teknik- og Miljøborgmester 9. august

Vesterbro Lokaludvalg orienteres om kommende cykeltur med Teknik- og Miljøborgemster 9. august.

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg,

  1. at tage orienteringen vedr. cykeltur med Teknik- og Miljøborgmesteren 9. august til efterretning
  2. at sende evt. input til cykelruten til forretningsudvalget, der laver en prioriteret liste til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Problemstilling

Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen vil gerne rundt i bydelen, hvorfor der planlægges en cykeltur(Teknik- og Miljøforvaltningen står for planlægningen af ruten) for lokaludvalget med borgmesteren den 9. august kl. 16.30-18.30.

Hvis man har forslag til steder, man synes ruten skal forbi, skal disse sendes til sekretariatet senest 27. maj, således at forretningsudvalget kan lave en prioriteret liste, der sendes til Teknik- og Miljøforvaltningen efter lokaludvalgets møde i juni.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning

Vesterbro Lokaludvalg sender input til cykelruten senest 27. maj

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Vesterbro Lokaludvalg orienteres om den prioriterede liste på det ordinære møde i juni.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top