Mødedato: 16.03.2022, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal i Haraldssalen 1758 København V

Nabohøring vedrørende byggeri på adressen Otto Busses Vej 27

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal godkende udkast til høringssvar vedr. opførelse af 7 pavilloner på adressen Otto Busses Vej 27.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg godkender høringssvaret.

 

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har den 22. december 2021 modtaget en ansøgning om at opføre 7 pavilloner og indrette ubebyggede arealer i tilknytning til pavillonerne i en tidsbegrænset periode på 3 år. på ejendommen Otto Busses Vej 27.

Pavillonerne med tilhørende udearealer skal anvendes til udstillingsformål i form af demonstrationsprojektet ”Living Places”, som målrettes Arkitekturåret 2023 og UIA verdenskongres med København som arkitekturhovedstad. Bebyggelsen består af:

- to pavilloner/udstillingsbygninger på hver 144 m2.
- fire åbne pavilloner/overdækninger henholdsvis 95, 95, 62 og 62 m2 til væksthus,
- Udstilling og forsamling,
- én åben pavillon/overdækning på 62 m2 til affald og cykelparkering.

Det ansøgte byggeprojekt overholder ikke alle lokalplanens bestemmelser, og kommunen skal derfor træffe afgørelse om en eventuel dispensation. Det ansøgte afviger fra lokalplanens bestemmelser om:
  • Der ønskes at opføre 2 bygninger og 5 pavilloner til udstillingsformål
  • De 5 pavilloner og 2 bygninger ønskes placeret i et område, som i lokalplanen fastlægges som kulturområdet ”Skydebroen”.
  • Alle bygninger og pavilloner udføres med skruefundamenter, og hele projektet er ”designed for disassembly”, og det er derfor muligt at bevare jernbanesporene på grunden, og arealet kommer til at fremtræde uændret når bebyggelse, terrasse og beplantning fjernes.
  • Der ansøges om dispensation fra lokalplanens § 10 ift. at bruge regnvand til toiletskyl. Et regnvandsanlæg kræver plads og tanken skal nedgraves, hvilket ikke hænger sammen med ovenstående punkt. Bygningerne er ligeledes midlertidige, og ikke boliger der benyttes fast, hvormed tanken hurtigt vil blive fyldt, og gevinsten er minimal. Et regnvandsanlæg for et typisk enfamiliehus er omkring 12 år, og da boligerne opføres med tanke på demontering efter ca. 3 år, vil det ikke være økonomisk rentabelt at etablere et regnvandsanlæg til dette projekt.
Kommunen kan dispensere fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Det fremgår af planlovens § 19, stk. 1.

Københavns Kommune Kommunen kan principielt gå ind for projektet, da der er tale om et mindre projekt til udstillingsformål. Bebyggelsen opføres i et område, hvor den gældende lokalplan ikke længere er aktuel, da DSB er ved at flytte sine aktiviteter i området. Området er fastlagt til byomdannelsesområde i kommuneplan 2019. Da projektet tidsbegrænses til 3 år, vil det ikke forhindre den kommende planlægning og udvikling af området.

 

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg godkender udkast til høringssvar, som er udarbejdet af Taskforce vedr. Otto Busses Vej.

Orientering vedr. nabohøring og høringsmaterialet ligger på medlemmernes side. Svarudkast ligger som bilag.

Økonomi

-

Videre proces

Sekretariatet indsender høringssvar med de på mødet faldne bemærkninger..

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg godkendte udkast til høringssvar med de på mødet faldne bemærkninger.
Til top