Mødedato: 16.03.2016, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5, 1758 København V

Vejnavne på Enghave Brygge og vejnavn på H.C. Ørstedsværket i høring

Se alle bilag

Vesterbro Lokaludvalg skal drøfte høringsmaterialet vedr. nye vejnavne samt træffe beslutning om den videre proces.

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

  1. At drøfte høringsmaterialet og beslutte om Vesterbro Lokaludvalg har bemærkninger hertil.

  2. At bemyndige Teknik- og Miljøudvalget at afgive høringssvar på baggrund af drøftelserne fremkommet på mødet

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg har modtaget to høringer vedr. vejnavne på Enghave Brygge. Høringsfristen for begge er 29. marts.

Høring om vejnavn på H.C. Ørstedsværket:
I forbindelse med lokalplan 494 for Enghave Brygge skal Elværksvej afkortes og adgangen fra Elværksvej til H.C. Ørstedsværket nedlægges. Ligeledes er Dong Energy i gang med en udstykningsplan, der medfører behov for flere adresser. Derfor ligger der et forslag om, at den unavngivne interne vej på værket navngives Energiporten med henblik på adressefastsættelse. Se høringsbrev inkl. kortmateriale i bilag.

Høring om vejnavne på Enghave Brygge:
Det gamle industriområde Enghave Brygge omdannes i disse år til et nyt bykvarter, dermed ændres området og vejstrukturen. Eksisterende veje nedlægges/omlægges og nye veje anlægges. Derudover etableres der tre pladser, en park samt en broforbindelse til Teglholmen. Københavns Kommunes Vejnavnenævn har foreslået, at temaet for navnene skal være personer, der har modtaget Nobels fredspris.

Nævnet forslår følgende navne:
Henry Dunants Park, Alva Myrdals Plads, Christian Langes Plads, Cordell Hulls Plads, Carl von Ossietzkys Bro, Nelson Mandelas Allé, Bertha von Suttners Vej, Theodore Roosevelts Vej, Jane Addams Vej, Albert Schweitzers Vej, George Marshalls Vej, Martin Luther Kings Vej, Willy brandts Vej, Andrei Sakharovs Vej, Moder Teresas Vej, Albert Lutulis Vej, Garcia Robles Vej, Saavedra Lamas Vej og Linus Paulings Vej.
Høringsbrev med yderligere beskrivelse og kortmateriale ligger som bilag.   

Løsning

  1. Lokaludvalget drøfter høringsmaterialet og beslutter om der er bemærkninger hertil.

  2. Lokaludvalget bemyndiger Teknik- og Miljøudvalget til at afgive høringssvar på baggrund af drøftelserne fremkommet på mødet inden høringsfristen.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med beslutningen.

Videre proces

Høringsfristen er 29. marts. Såfremt lokaludvalget har bemærkninger, sørger Teknik- og Miljøudvalget at de sendes ind inden høringsfristen.

Beslutning

Indstillingen blev drøftet.

Formanden blev bemyndiget til at færdiggøre et høringssvar.


Til top