Samarbejde vedr. lokal forankring af beskæftigelsestilbud
Lokaludvalgets Social- og Sundhedsudvalg behandlede ansøgningerne til den lokalt forankrede beskæftigelsesindsats på møde den 7. januar 2013.
Indstilling og beslutning
1. at Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om responsen på ansøgningerne til efterretning
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg besluttede på møde den 29. november 2012, at uddelegere kompetencen til at udtale sig om ansøgningerne på Lokaludvalgets vegne til Lokaludvalgets Social- og Sundhedsudvalg. Lokaludvalget besluttede samtidig at hele Lokaludvalget skulle modtage materiale og indbydelse til det pågældende møde, således at alle lokaludvalgsmedlemmer ville have mulighed for at deltage i behandlingen af ansøgningerne. Lokaludvalget besluttede også, at Social- og Sundhedsudvalgsmødet, der ellers holder åbne møder, hvor alle interesserede kan deltage, på dette møde ville være lukket for alle andre end lokaludvalgsmedlemmer, da ansøgningerne er fortroligt materiale.
Lokaludvalgets Social- og Sundhedsudvalg behandlede ansøgningerne på møde den 7. januar 2013.