Mødedato: 16.01.2013, kl. 18:00
Mødested: Wikiteket, Lyrskovsgade 4, 1. sal
Bud på regnvandshåndtering i Istedgade
Vesterbro Lokaludvalg besluttede på møde den 27. september at hyre Kamilla Aggerlund og Helle Rye Westphall til at lave et pilotprojekt om regnvandshåndtering på Vesterbro.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller
1. at Helle Rye Westphall og Kamilla Aggerlund orienterer om resultaterne af deres arbejde
2. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter den videre proces omkring Istedgade og regnvandshåndteringen
1. at Helle Rye Westphall og Kamilla Aggerlund orienterer om resultaterne af deres arbejde
2. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter den videre proces omkring Istedgade og regnvandshåndteringen
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg besluttede på møde den 27. september 2012 at få udarbejdet et pilotprojekt med nogle regnvandsløsninger på Vesterbro. En lille undergruppe af Lokaludvalget besluttede efterfølgende - i dialog med Kamilla Aggerlund og Helle Rye Westphall - at pilotprojektet om regnvandsløsninger skulle koncentreres omkring Istedgade, og omkring de senere etaper af omdannelsen. Det skyldes at Teknik- og Miljøforvaltningen oplyste at det var for sent at få lavet om i første etape af Istedgade, da den allerede var igang hos entreprenørerne. Undergruppen besluttede ligeledes at Helle og Kamilla skulle udvikle på realiserbare løsninger, fremfor på meget utopiske løsninger.
Løsning
Kamilla Aggerlund og Helle Rye Westphall kommer på Lokaludvalgsmødet og orienterer om resultaterne af deres arbejde. Vesterbro Lokaludvalg drøfter dette, og drøfter ligeledes den videre proces for arbejdet med Istedgade
Økonomi
Vesterbro Lokaludvalg har allerede afholdt denne udgift i 2012
Beslutning
Da Kamilla Aggerlund og Helle Rye Westphall er syge udskydes punktet til Lokaludvalgsmødet den 20. februar 2013.