Mødedato: 15.12.2021, kl. 18:00
Mødested: Telefonmøde via Teams

Drøftelse og evt. beslutning vedr. borgerhenvendelse om forestående nedlægning af kunstnerværkstedet i Staldgade 74.

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg har fået en henvendelse fra en borger angående en forestående nedlægning, af kunstnerværkstedet i Staldgade 74.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter borgerhenvendelsen vedr. forestående nedlægning, af kunstnerværkstedet i Staldgade 74.
  2. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter om og hvordan lokaludvalget evt. vil gå ind i sagen om den forestående lukning af kunstnerværkstedet i Staldgade 74.   

Problemstilling

Vesterbro lokaludvalg har d. 6. december modtaget en henvendelse fra en borger vedr. forestående nedlægning af kunstnerværkstedet i Staldgade 74. Borgeren, der er med-lejer af kunstnerværkstedet i Staldgade 74, er af Københavns Kommune blevet bedt om af flytte ud af sit lejemål, da bygningen skal bruges til andet formål.

Borgeren har været i dialog med Franciska Rosenkilde og medlem af Københavns Kommunes kulturudvalg Jonas Bjørn Jensen om sagen og har holdt møder med repræsentanter fra Økonomiforvaltningen og Kødbyen. Det er muligt, at orientere sig i den relevante korrespondance vedr. sagens indhold igennem bilag på medlemmernes side.

Kunstnerværkstedet har til huse i en 100 år gammel staldbygning på 350 m2 og har eksisteret i 15 år. Kunstnerværkstedet huser 7 kunstnere, som har atelier i bygningen, men har derudover et stort rum, hvor andre kunstnere, når de har brug for plads til at producere store værker, kan leje sig ind.

Københavns Ejendomme, der hører under Økonomiforvaltningen, har oplyst dem, at de agter at opsige lejekontrakten i starten af næste år, da lokalet skal bruges til andet formål.

Løsning

  1. Vesterbro Lokaludvalg drøfter borgerhenvendelsen vedr. forestående nedlægning, af kunstnerværkstedet i Staldgade 74 med bilag
  2. Vesterbro Lokaludvalg beslutter om man vil gå ind i sagen og i så fald hvordan

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Besluttes på mødet.

 

Beslutning

1. Vesterbro Lokaludvalg drøftede borgerhenvendelse vedr. forestående nedlægning af kunstnerværkstedet i Staldgade 74.

2. Vesterbro Lokaludvalg besluttede at sende en henvendelse vedr. sagen til den kommende Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen og kommende Kultur og Fritidsborgmester Mia Nyegaard, med Københavns Ejendomme og Indkøb (KEID) på Cc, jf. vedhæftede udkast.

Til top