Beslutning om samarbejdsprojekt om uddeling af julemad til udsatte og gadens folk
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg drøfter samarbejdsprojekt med Det Runde Bord, juleaftensmad til udsatte og gadens folk,
- at Vesterbro Lokaludvalg afsætter 21.000 kr. til projektet.
Problemstilling
Pga. Corona holder de sociale væresteder eller kultursteder ikke fællesjuleaften for udsatte og gadens folk som de plejer. Derfor vil Vesterbro Lokaludvalg i samarbejde med Det runde bord lave 350 enkeltportioner af julemad til udsatte og gadens folk, som vil blive uddelt på sociale væresteder på Vesterbro. Den enkelte borger kan varme retten i mikroovn enten på det sociale værested eller derhjemme.
Vesterbro bidrager til projektet økonomisk, Det runde bord laver maden og sociale væresteder som mændenes hjem, kontaktcenteret m.fl. står for uddelingen af maden, der uddeles 24. december. Alle udsatte og gadens folk kan kontakte de sociale væresteder som Mændenes hjem, Kontaktcenteret m.fl. og modtage en portion mad.
Projektbeskrivelse ligger som bilag.
Løsning
- Vesterbro Lokaludvalg drøfter samarbejdsprojekt juleaftensmad til udsatte og gadens folk,
- Vesterbro Lokaludvalg afsætter 21.000 kr. til projektet.
Økonomi
Der afsættes 21.000 kr. til projektet af lokaludvalgets resterende puljemidler i budgetår 2021.
Midlerne bruges til at producere 350portioner juleaftensmad af en stykprik på 60 kr.
Videre proces
Beslutning
- Vesterbro Lokaludvalg drøftede samarbejdsprojekt juleaftensmad til udsatte og gadens folk, jf. projektbeskrivelsen.
- Vesterbro Lokaludvalg besluttede at afsætte 21.000 kr. i 2021-puljemidler til projektet.