Beslutning om afsættelse af midler til tryk af plakater
Vesterbro Lokaludvalg skal træffe beslutning om at afsætte midler til tryk at plakater, der kan deles ud til butikkerne på Vesterbro samtidig med, at lokaludvalget sender nytårskort ud til alle husstande, butikker og kontorer på Vesterbro.
Tidligere beslutninger
Lokaludvalg besluttede på sit møde d. 25. oktober at afsætte midler til produktion og tryk af et nytårskort, der sendes ud til alle husstande, butikker og kontorer på Vesterbro.
Indstilling
Forpersonen indstiller:
- At Vesterbro Lokaludvalg beslutter at afsætte midler til tryk af plakater, der kan deles ud til butikkerne på Vesterbro samtidig med, at lokaludvalget sender nytårskort ud til alle husstande, butikker og kontorer på Vesterbro.
- At en gruppe af lokaludvalgets medlemmer melder sig til at dele plakaterne ud til butikker på Vesterbro i starten af december
Problemstilling
Vesterbro lokaludvalg har tidligere besluttet at sende en nytårshilsen ud til alle husstande, butikker og kontorer på Vesterbro.
Arbejdsgruppen for nytårskortet ønsker at supplere nytårskortet med et større tryk af den illustration, der produceres til kortet, som deles ud til butikkerne til ophængning i deres vinduer.
Derved møder beboerne på Vesterbro både vores nytårshilsen i deres postkasse og i deres lokale butik.
Indstillingen omfatter afsættelse af midler til tryk.
En godkendelse af indstillingen forudsætter, at medlemmer af lokaludvalget melder sig frivilligt til at dele plakaterne ud til butikkerne på Vesterbro.
Baggrund for projektet.
Lokaludvalget har flere gange drøftet lokaludvalgets synlighed på Vesterbro. Via lokaludvalgets traditionelle kommunikationskanaler (hjemmeside og SoMe nås overvejende et publikum, der allerede har kendskab til Vesterbro lokaludvalg.
Derfor lægges med dette projekt op til en ny vinkel på kommunikationsopgaven, hvor information om Vesterbro Lokaludvalgs spredes mere målrettet ud til hver enkelt beboer på Vesterbro.
Løsning
- Vesterbro Lokaludvalg beslutter at afsætte midler til tryk af plakater, der kan deles ud til butikkerne på Vesterbro samtidig med, at lokaludvalget sender nytårskort ud til alle husstande, butikker og kontorer på Vesterbro.
- En gruppe af lokaludvalgets medlemmer melder sig til at dele plakaterne ud til butikkerne på Vesterbro i starten af december.
Økonomi
Post |
Pris |
Grafisk opsætning |
|
Tryk af 500 plakater i A4 |
1.000 kr. |
Distribution |
Medlemmerne af lokaludvalget
|
I alt |
1.000 kr.
|
Lokaludvalget har pt. 2.687 Kr. tilbage til egne projekter.
Videre proces
Sekretariatet sørger for planlægning og produktion af plakaterne.
Lokaludvalgets medlemmer står for uddeling af plakaterne
Beslutning
Vesterbro Lokaludvalg besluttede, ikke at afsætte 1000 kr. af puljemidlerne til tryk af 500 plakater i A4, da for få af udvalgets medlemmer, meldte sig til at omdele plakaterne.