Beslutning om at udsætte fastlæggelse af fordeling af puljemidler for 2024
Vesterbro Lokaludvalg skal drøfte budgettet for 2024 og beslutte at budgettet fastlægges endeligt ved det ordinære møde i december 2023.
Indstilling
Forpersonen foreslår,
- At Vesterbro Lokaludvalg orienteres om beløbet udlagt til selvstændig varetagelse i 2024
- At Vesterbro Lokaludvalg drøfter, hvordan budgettet for 2024 skal se ud. Herunder hvad de enkelte underudvalg forventer at skulle bruge på kommende projekter og fordeling af midler mellem eksterne ansøgninger / Vesterbropuljen og egne projekter
- At Vesterbro Lokaludvalg beslutter at budgettet fastlægges endeligt ved det ordinære møde i december 2023.
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg får udlagt ca. 1.966.000 kr. til selvstændig varetagelse i 2024.
Pengene er udlagt til selvstændig varetagelse jf., Regulativ for Lokaludvalgene §1
I henhold til§ 65d, stk. 2, nr. 10, i lov om kommunernes styrelse henlægger Københavns Borgerrepræsentation følgende opgave til lokaludvalgets selvstændige varetagelse:
Udmøntning af årlige puljemidler til aktiviteter, udstyr og materiel, der gavner lokalområdet og bidrager til realisering af lokaludvalgets bydelsplaner.
Lokaludvalgets forretningsudvalg har drøftet budgettet. For at det endelige budget for 2024 kan fastlægges, ønskes en tilbagemelding fra de enkelte underudvalg på, hvor mange midler de forventer at skulle bruge på aktiviteter og projekter i løbet af 2024.
Ud fra denne tilbagemelding fastlægges den endelige fordeling mellem midler mellem eksterne ansøgninger / Vesterbropuljen og egne projekter
De afsatte budgetposter kan løbende om justeres, hvis det er nødvendigt.
Ved det ordinære møde i september 2023 besluttede lokaludvalget at lokaludvalgets støtte til eksterne projekter fortsat skal uddeles via to puljer – Vesterbropuljen (det ansøgte beløb er over 15.000 kr.) og Lillepuljen (det ansøgte beløb er op til 15.000 kr.)
Der er 5 årlige ansøgningsfrister til Vesterbropuljen og Lillepuljen.
Løsning
- Vesterbro Lokaludvalg tager beløbet udlagt til selvstændig varetagelse i 2024 til efterretning
- På baggrund af orienteringen om beløbet udlagt til selvstændig varetagelse drøfter Vesterbro Lokaludvalg, hvordan budgettet for 2024 skal fastlægges.
- Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at budgettet for 2024 fastlægges endeligt ved det ordinære møde i december 2023.
Økonomi
Punktet har ikke nogen økonomisk omkostning.
Videre proces
Ved de kommende møder i lokaludvalgets fagudvalg drøftes budgettet for 2024 med henblik på at vurdere, hvor mange midler de forventer at skulle bruge på aktiviteter og projekter i løbet af 2024.
På baggrund at fagudvalgenes tilbagemeldinger fastlægges det endelige budget for 2024 på lokaludvalgets ordinære i december 2023.