Orientering og besøg af grundejere: Otto Busses Vej
Indstilling
Formanden indstiller
1. at Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Lokaludvalget har tidligere, i samarbejde med arkitektfirmaet HOWplanning, fået udarbejdet en helhedsplan for det store godsbaneterræn omkring Otto Busses Vej. Arealerne ejes af henholdsvis Freja Ejendomme, DSB og Bane Danmark.
Som opfølgning på den udformede helhedsplan, er grundejerne inviteret til Vesterbro for at fortælle om deres tanker og visioner for området. Jan Christiansen, Projektkonsulent for Freja Ejendomme, har takket ja til invitationen.
Formålet med mødet er at få overblik over, og indblik i, hvordan lokaludvalget skal gribe visionen for et rekreativt område an fremad rettet.
DSB og Bane Danmark var inviteret til mødet, men har ikke ønsket at stille med en repræsentant.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Orienteringen var aflyst, da ingen grundejere ønskede at komme.
Det blev vedtaget at nedsætte en gruppe af lokaludvalgsmedlemmer, der kan arbejde videre med projektet både politisk og med opmærksomhed. Forretningsudvalget kommer med et udspil til en gruppe og procesplan næste gang.