Mødedato: 15.09.2021, kl. 18:00
Mødested: Haraldsalen, Lyrskovgade 4, 3. sal, 1758 Kbh V.

Status på puljemidler og beslutning om tildeling af flere midler til Facebookboost og Otto Busses Vej

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg orienteres om status på egne projekter og forbrug af puljemidler og skal træffe beslutning om at overføre flere midler fra dispositionen til egne projekter til projekterne: Facebookboost og Otto Busses Vej aktivitetspulje.

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget orienteres om status på puljemidler og egne projekter på hvert ordinære møde.

Vesterbro Lokaludvalg besluttede fordeling af 2021 midler og kriterier for puljemidler på det ordinære møde i september 2020.

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på det ordinære møde i august 2021 at overføre midler fra dispositionen til egne projekter til Vesterbropuljen.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg tager status på puljemidler til efterretning.
  2. at Vesterbro Lokaludvalg tager orientering fra tovholderne på konkrete projekter til efterretning
  3. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at tilføre yderligere 2.000 kr. fra dispositionen til egne projekter til lokaludvalgets ramme til Facebook-boost.
  4. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at tilføre yderligere 20.000 kr. fra dispositionen til egne projekter til lokaludvalgets ramme til aktiviteter på Otto Busses Vej.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har i henhold til lov om kommunernes styrelse § 65d, stk. 2, nr. 10, henlagt følgende opgave til lokaludvalgenes selvstændige varetagelse: Udmøntning af én årlig pulje til tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet. Borgerrepræsentationen fastsætter puljens størrelse.

Lokaludvalgene fastsætter selv de nærmere kriterier for tildeling af puljemidler, under ovenstående ramme og kommunal lov etc. Puljemidlerne kan anvendes til at støtte projekter og aktiviteter i bydelen efter ansøgning fra borgere, brugere og foreninger m.fl.

Lokaludvalget kan ligeledes indgå i samarbejdsprojekter og afsætte puljemidler til egne projekter, dog således at puljemidlerne primært kommer borgerne til gode og anvendes til at støtte lokale initiativer fra bydelens borgere og brugere.

Vesterbro Lokaludvalg har i 2021 1.554.700 kr.Vesterbro Lokaludvalg har to puljer til eksterne ansøgninger, hvor Lillepuljen er til ansøgninger på 15.000 kr. og derunder, hvor sekretariatet er bemyndiget til at træffe beslutning om tildeling af midler, på baggrund af indstillinger i puljegruppen. Ansøgninger til Vesterbropuljen træffer lokaludvalget afgørelse om fem gange om året på baggrund af indstillinger fra puljegruppen.

Vesterbro Lokaludvalg har på nuværende tidspunkt besluttet 13 egne projekter i 2021:

  • Facebook-boost - 5.000 kr.
  • Dialog - Enghave Plads - 16.000 kr. - forbrugt 650 kr.
  • Lights on Vesterbro - 215.000 kr.
  • Bokashiworkshop - 4.800 kr. - forbrugt 4.000 kr.
  • Naturformidling for børn i træstubben - forår - 39.000 kr. - forbrugt 38.954,65 kr.
  • OBV aktivitetspulje 75.000 kr.
  • Renovering af tændstikker - 18.000 kr. -  forbrugt 16.000 kr.
  • Nedtagning i Lommeparken og opsætning af sejl - 58.000 kr. - forbrugt 56.136,08 kr.
  • Billig mad og folkekøkkener – 20.000 kr. - forbrugt 410 kr.
  • Borgerdialog og natteliv – 10.000 kr. - forbrugt 0,00 kr.
  • Efterårsprogram - Træstubben - 52.000 kr. 
  • Bynatur og biodiversitet- 12.000 kr.
  • Rapport - Enghave Plads - 60.000 kr.

Løsning

  1. Vesterbro Lokaludvalg tager status på puljemidler til efterretning.
  2. Vesterbro Lokaludvalg tager orientering fra tovholderne på konkrete projekter til efterretning
  3. Vesterbro Lokaludvalg beslutter at tilføre yderligere 2.000 kr. fra dispositionen til egne projekter til lokaludvalgets ramme til Facebook-boost, der derved får et samlet budget på 7.000 kr. Administreringen af projektet blev besluttet på det ordinære møde i december 2020.
  4. Vesterbro Lokaludvalg beslutter at tilføre yderligere 20.000 kr. fra dispositionen til egne projekter til lokaludvalgets ramme til aktiviteter på Otto Busses Vej, der således får et samlet budget på 95.000 kr. Administreringen af projektet blev besluttet på det ordinære møde i februar 2021. På det ordinære møde i august besluttede lokaludvalget, at et kommunalvalgsarrangement skal holdes i regi af Otto Busses Vej med midler fra aktivitetspuljen.

Økonomi

Pulje

Budget

Bevilget/disponeret

Rest til disposition

Vesterbropuljen

676.820

623.099

53.721

Lillepuljen

253.180

253.180

-

Egne projekter

624.700

535.151

89.549

 

Vesterbro Lokaludvalg skal træffe beslutning om 7 ansøgninger til Vesterbropuljen, der samlet søger om 415.299 kr. Følges puljegruppens indstillinger, gives der tilsagn om støtte på 39.500 kr. hvilket giver en rest til disposition på 14.221. Der er en ansøgningsrunde tilbage i 2021.

Såfremt Lokaludvalget beslutter at tilføre yderligere 2.000 kr. til Facebookboost, yderligere 20.000 kr. til aktivitetspuljen for Otto Busses Vej som indstillet i denne indstilling, samt beslutter nye egne projekter: Annonce der takker for 2021: 15.000 kr. og Julepakker på 40.000 kr. vil der være 12.549 kr. tilbage til disposition i egne projekter.

Videre proces

-

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top