Orientering om Kommunalvalgsmøde på Otto Busses Vej og beslutning om arbejdet med borgerpanelsundersøgelse
Tidligere beslutninger
Vesterbro Lokaludvalg besluttede på det ordinære møde i august, at Taskforcen for Otto Busses Vej og Forretningsudvalget skulle stå for et kommunalvalgsarrangement om og på Otto Busses Vej.
På det ordinære møde i maj blev det besluttet, at der skulle laves en borgerpanelsundersøgelse om, hvad der rør sig på Vesterbro, som input til debatter og brug i det kommende arbejde med bydelsplan.
Indstilling
Formanden forslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om Kommunalvalgsarrangement til efterretning
- at Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at kommunikationsgruppen står for en borgerpanelsundersøgelse om, hvad der rør sig på Vesterbro, som kan give et grundlag for kommende debatter, borgerdialog og bydelsplansarbejdet.
Problemstilling
Taskforcen og Forretningsudvalget (FU) har drøftet et kommende valgarrangement. På nuværende tidspunkt er der en masse ubekendte faktorer omkr. tid og sted, men arrangementet skal holdes på Otto Busses Vej, og alle partierne, der sidder i Borgerrepræsentationen på nuværende tidspunkt, inviteres til at deltage. Taskforcen og FU fortsætter planlægningen.
Vesterbro Lokaludvalg besluttede på det ordinære møde i maj, sammen med beslutning om Kommunalvalgsarrangementer, at der skal laves en borgerpanelsundersøgelse om, hvad der rør sig på Vesterbro, som kan give en baggrundsviden om, hvad der er vigtige emner, udfordringer, perspektiver på Vesterbro blandt vesterbroerne. Den viden kan indgå i lokaludvalgets debatter, borgerdialog og i det kommende arbejde med bydelsplan. Da den oprindelige organisering omkr. borgerpanel/kommunalvalg er ændret på det ordinære møde i august, skal lokaludvalget beslutte, hvem der skal arbejde med borgerpanelsundersøgelsen. Forretningsudvalget foreslår, at det bliver kommunikationsgruppen.
Løsning
- Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om Kommunalvalgsarrangement til efterretning
- Vesterbro Lokaludvalg beslutter at kommunikationsgruppen står for en borgerpanelsundersøgelse om. hvad der rør sig på Vesterbro, som kan give et grundlag for kommende debatter, borgerdialog og bydelsplansarbejdet.
Økonomi
Omkostninger forbundet med kommunalvalgsarrangementet, tages fra disponeringen til dialog om Otto Busses Vej.
Der er som udgangspunkt ikke økonomi forbundet med borgerpanelsundersøgelsen, der sendes ud elektronisk.
Videre proces
Taskforcen og FU fremlægger en detaljeret projektbeskrivelse og økonomi vedr. kommunalvalgsarrangementet på det ordinære møde i oktober.
Kommunikationsgruppen fremlægger proces- og tidsplan samt fokusområder for borgerpanelsundersøgelsen til godkendelse i Lokaludvalget.