Oversigt over puljemidler 2016
Indstilling
Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg
1. at tage orienteringen til efterretning
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg har afsat en del af puljemidlerne til en Vesterbropulje, der kan søges af borgere foreninger mm. til aktiviteter på Vesterbro, og en anden del af puljemidlerne går til Lokaludvalgets egne projekter.
Vesterbropuljen
Vesterbropuljen kan søges fem gange om året, og der er i alt afsat 850.000 kr. til uddeling gennem denne pulje. Der er hidtil bevilget støtte for 458.037 kr. i 2016 og dermed 391.963 kr. tilbage i puljen. Næste ansøgningsfrist til Vesterbropuljen er den 15. august og ansøgningerne behandles på lokaludvalgsmødet den 21. september 2016.
Lokaludvalgets egne projekter
Vesterbro Lokaludvalg har indtil videre igangsat 16 projekter selv i 2016. Nedenfor ses en oversigt over projekterne:
Borgermøde vedr. stofproblematikker, 23.000 kr.
Uddeling af pris til Årets Ildsjæl, 15.000 kr.
Projekt: Ud af øveren, 99.000 kr.
Borgermøde om Postgrunden, 10.000 kr.
Vesterbro Lokalstival, 138.000 kr.
Projekttræf, 10.000 kr.
Borgermøde om skoleudvidelse, 10.000 kr.
Social vicevært, 35.000 kr.
Cykelkort, 10.000 kr.
Blomstrende By, 25.000 kr.
Forsøg med byttestationer, 15.000 kr.
Borgermøde om Kalvebod Brygge Vest (Ikea), 8.000 kr.
Udlån og vedligehold af ladcykler, 6.000 kr.
Borgerinddragelse - bydelsplan, 25.000 kr.
Borgerhøring: Fremtiden kommunale kulturtilbud, 30.000 kr.
Borgermøde: Sundevedsgadekarreen, 9.500 kr.
I alt: 468.500 kr.
Løsning
Inden lokaludvalgsmødet den 15. juni 2016 er der således disponeret 850.000 kr. til Vesterbropuljen, samt 468.500 kr. til lokaludvalgets egne projekter. Dermed er der 186.500 kr. af Lokaludvalgets samlede pulje på 1.505.000 kr., der endnu ikke er disponeret.
Vesterbro Lokaludvalg skal tage denne orientering til efterretning.
Beslutning
Indstillingen blev tiltrådt