Forslag om hjertestartere
Indstilling
Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg
1. at bede sekretariatet om at rette henvendelse til skoler, plejehjem og Kulturanstalten samt væresteder på Vesterbro med en opfordring og et tilbud om hjælp til at søge Trygfonden om hjertestartere
2. at bede sekretariatet om at undersøge muligheden og økonomien i at placere hjertestartere på det centrale Vesterbro med døgnåbent
Problemstilling
Der er en del hjertestartere på Vesterbro. Dog er der områder, hvor der ikke er så mange døgnåbne Hjertestartere, og nogle steder, hvor det måske kunne forventes, at der findes Hjertestartere er der ingen.
En oversigt over Hjertestartere på Vesterbro kan findes ved at klikke på dette kort: https://hjertestarter.dk/find-hjertestartere/find-hjertestartere#
På hjemmesiden (der også kan fås som en app) fremgår, hvor den nærmeste Hjertestarter findes, samt hvor døgnåbne Hjertestartere kan findes.
Som det kan ses af det vedlagte kort, er der et ’hul’ i det centrale Vesterbro, hvor der ikke er placeret nogle døgnåbne Hjertestartere. Men hvor der dog er hjertestartere tilgængeligt i dagtimerne.
Steder med mange mennesker dagligt, hvor det kan forventes, at der er Hjertestartere:
Folkeskolerne:
Vesterbro Ny Skole har en, der dog ikke er døgnåben
Tove Ditlevsens Skole har ikke en
Engskolen har ikke en
Oehlenschlægergades Skole har ikke en
Gasværksvejens Skole har ikke en
Privatskolerne:
Børneuniversitetet har ikke en
Mariendal friskole har ikke en
Plejehjem:
Rundskuedagens Plejecenter
Bryggergården
Andre steder:
Kulturanstalten
Tove Ditlevsens Galleri
Kødbyen
Mændenes Hjem
Mændenes Hjem – café Klare
Løsning
Trygfonden har en kampagne, hvor man kan søge om at få en gratis hjertestarter. Trygfonden har særlig fokus på skoler, men også andre kan søge - dog ikke virksomheder.
Det foreslås, at Vesterbro Lokaludvalg beder sekretariatet om at rette henvendelse til ’de offentlige’ og dem der kan søge Trygfonden og gør dem opmærksom på muligheden for at få en Hjertestarter via Trygfonden, og at Lokaludvalget i nødvendigt omfang tilbyder at hjælpe med at søge.
Det foreslås desuden, at sekretariatet undersøger mulighederne for at få placeret døgnåbne hjertestartere centralt på Vesterbro, der hvor der i dag mangler. Det kan fx være placeringer i døgnåbne kiosker. Sekretariatet bedes undersøge muligheder samt økonomien i dette.
Økonomi
Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser for Vesterbro Lokaludvalg
Videre proces
Lokaludvalget får resultatet af undersøgelsen på dagsordenen til et lokaludvalgsmøde.