Mødedato: 15.06.2016, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5, 1758 København V

Udtalelse vedr. indledende undersøgelse af en ny skole i Kødbyen, herunder en eventuel samlokalisering af kulturfaciliteter

Se alle bilag
Med overførselssagen for 2016 blev det besluttet, at det frem til budgetforhandlingerne for Københavns Kommunes budget 2017 skal undersøges, om der kan placeres en ny 3 sporet skole i Hvide Kødby, der samtidig kan indeholde kulturtilbud for bydelen.

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1. at drøfte høringsmaterialet samt resultaterne af borgerhøringen den 14. juni 2016 og på den baggrund at vedtage en udtalelse

Problemstilling

Københavns Kommune undersøger lige nu muligheden for at placere en 3-sporet skole på den sydvestlige hjørnegrund i Den Hvide Kødby, Flæsketorvet 1. Det undersøges samtidig, hvorvidt der i forbindelse med skolen er mulighed for at oprette en idrætshal, madskole og kulturfacilitet på grunden.

Undersøgelsen foretages med henblik på at flytte henholdsvis Gasværksvejens Skole samt bibliotek og kulturhus i Lyrskovsgade til den nye placering.

Løsning

På baggrund af beslutningen i overførselssagen har lokaludvalget afholdt en borgerhøring tirsdag den 14. juni 2016 - primært med fokus på bydelens fremtidige kulturtilbud. Forslaget har desuden været drøftet på møder i Lokaludvalgets Kultur- Fritids- og Børneudvalg, og udvalget har lavet et udkast til en udtalelse fra Vesterbro Lokaludvalg.

Økonomi

Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser for Vesterbro Lokaludvalg.

Videre proces

Resultaterne af de indledende undersøgelser af en eventuel ny skole med idrætshal, madskole og kulturfacilitet i Kødbyen skal foreligge til forhandlingerne om Budget 2017, hvormed der kan tages endelig politisk beslutning om at afsætte midler til planlægning af byggeprojektet i Budget 2017 og en kommende anlægsbevilling i Budget 2018.

Beslutning

Udkastet til høringssvar blev tiltrådt
Til top