Drøftelse og beslutning om at søge optagelse i det blå råd
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg drøfter By og Havns etablering af et blåt råd.
- at Vesterbro Lokaludvalg drøfter opfordringen fra Christianshavns Lokaludvalg og beslutter, man ønsker at søge optagelse i det blå råd.
Problemstilling
By og Havn har besluttet en strategi for det blå byrum, der bygger på en vision at havnen skal være et samlingspunkt, og at der skal skabes velfungerende og trygge rammer for det gode sociale liv i og omkring havnen
Som del af strategien ønsker By og Havn at etabere et blåt råd, der skal fungere som samarbejdsforum for havnens brugere. rådet skal rådgive By og havn i udviklingen af havnen.
Strategien kan læses her: https://byoghavn.dk/havnen/brug-havnen/
Christianshavns Lokaludvalg er kommet med en opfordring til By og Havn og de Lokaludvalg, der har havn i deres område, at lokaludvalgene bør søge og få optagelse i rådet. Som bilag ligger henvendelser fra Christianshavns Lokaludvalg.
Ved udsendelse af dagsordenen, modtog Christianshavn Lokaludvalg svar på deres henvendelse. Svaret ligger som bilag.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg drøfter By og Havns etablering af et blåt råd.
Vesterbro Lokaludvalg drøfter opfordringen fra Christianshavns Lokaludvalg og beslutter, man ønsker at søge optagelse i det blå råd.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.
Videre proces
Besluttes på mødet.
Beslutning
Indstillingen blev drøftet.
Frans blev valgt som repræsentant med instruktionsbeføjelse.