Medlemsforslag: Bag facaden 2017
Indstilling
Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg
1. at beslutte om Lokaludvalget vil stå for Bag facaden 2017
2. at afsætte 30.000 kr. af puljemidlerne til Bag facaden 2017
Problemstilling
Bag facaden er en social byvandring til sociale tilbud og væresteder, hvor deltagerne kan få indblik i, hvad de forskellige tilbud laver og går ud på. Byvandringen afsluttes ved koret Fangekoret i U-kirken.
Formålet med projektet er at styrke den sociale integration på Vesterbro gennem et øget kendskab til tilbud, brugere og aktiviteter i bydelen.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg skal beslutte om Lokaludvalget vil stå for Bag facaden 2017. Såfremt Lokaludvalget vælger at stå for Bag facaden, skal der afsættes 30.000 kr. af puljemidlerne til projektet.
Økonomi
Vesterbro Lokaludvalg har fået tildelt 1.532.000 kr. til selvstændig varetagelse i 2017. Heraf har Lokaludvalget besluttet at afsætte 850.000 kr. til Vesterbropuljen, og der er dermed 682.000 kr. der endnu ikke er disponerede. 30.000 kr. til Bag facaden kan disponeres af disse midler.Beslutning
Et budget for arrangementet var omdelt ved mødets start.
Forslaget blev tiltrådt uden afstemning, men med en bemærkning om, at det kunne være ønskværdigt, hvis arrangementet kan gentages igen i efterårshalvåret. Det blev desuden tilføjet, at det kan overvejes at inkludere H17 og Værestedet Klippen i dette eller fremtidige arrangementer.