Oversigt over puljemidler 2017
Indstilling
Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg
1. at tage orienteringen til efterretning
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg har afsat 850.000 kr til en Vesterbropulje, der kan søges af borgere, foreninger mm. til aktiviteter på Vesterbro. Lokaludvalget har ikke inden lokaludvalgsmødet den 14. december 2016 disponeret over yderligere af puljemidlerne for 2017, men der er et enkelt medlemsforslag på dagsordenen.
Vesterbropuljen
Der var 1. ansøgningsfrist til Vesterbropuljen i 2017 den 15. oktober 2016. Der var indkommet 13 ansøgninger, hvoraf Lokaludvalget behandlede de 11 på lokaludvalgsmødet den 16. november 2016. Den 16. november blev der i alt bevilget støtte for 180.514 kr., og der er herefter 669.486 kr. tilbage i Vesterbropuljen.
Der er to ansøgninger, der skal behandles på lokaludvalgsmødet den 14. december: Awareness Workshop og Tamme Tigre findes ikke. Den ene ansøgning blev udskudt på lokaludvalgsmødet den 16. november, og den anden kom ved en fejl fra sekretariatets side slet ikke på dagsordenen. De to ansøgere søger om tilsammen 39.600 kr.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning