Ansøgninger til Vesterbropuljen 2017
Tidligere beslutninger
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller,
1. at tildele fuld støtte til Awareness Workshop på Vesterbro. Ansøger har søgt om 30.500 kr.
2. at lokaludvalget skal tage stilling til ansøgningen Tamme tigre findes ikke, da ansøgningen ikke er blevet forbehandlet i forretningsudvalget. Ansøger har søgt 9.100 kr.
Problemstilling
Nedenfor ses en oversigt over samtlige ansøgninger, hvad de søger samt hvad forretningsudvalget indstiller til Lokaludvalget vedrørende den enkelte ansøgning.
Lokaludvalgsmedlemmerne kan læse ansøgningerne på Medlemmernes side på lokaludvalgets hjemmeside.
1. Awareness Workshop (2016-0365413)
FLÆS invitere udskosinglelever fra København kommune til Awareness Workshop + teaterforestilling. Københavns kommune har fokus på adfærd på sociale medier. Dette tilbud kan indgå i skolernes undervisningsforløb. Skolernes midler til kulturoplevelser er små, dette tilbud indeholder både en gratis kulturoplevelse og læringsworkshop. I 10 dage i tidsrummet 9.00-15.00, invitere vi 2 udskolings-klasser af gangen, til Awareness workshop på Teateret Ved Sorte Hest på Vesterbro. Dagene består af workshop med awareness /fokus på adfærd på sociale medier og forestillingen "Hvorfor snakker vi ikke om mig?". Budgettet gælder for 2 -3 dages skolesamarbejde med 4 -6 skoleklasser fra Vesterbro i dagene 11.-25. September 2017.
Skoler der er med i forløbet (foreløbig): Gasværksvejens Skole, Vesterbro Ny Skole, Rysensteen gymnasium, Mariendal skole 8. klasse og Oehlenschlægergades Skole med 4-6 klasser.
Forretningsudvalget indstiller til fuld støtte på 30.500 kr.
2. Tamme tigre findes ikke (2016-0081601)
I en tid, hvor sikkerhed står højt på dagsordenen, og hvor børn overvåges og passes på som aldrig før, synes vi hendes historie er meget relevant. Der er så mange ting der er farlige, og så mange ting der kan gå galt! Men er det ikke vigtigt at lære børn at tage livtag med frygten? Teaterforeningen Fracasos Kompagni inviterer vesterbroske skoler og fritidshjem til tre gange gratis teater torsdag d. 30. marts kl 10 + kl. 12 og fredag d. 31 marts kl. 10 - i alt 100 børn pr forestilling.De følgende skoler har vi, med stor succes, haft inviteret til vores to sidste forestillinger "I Bertrams hjerte" og "B-holdet": Gasværksvejens skole, Vesterbro Ny skole og Oehlenschlægersgade Skole, Mariendal friskole og Børneuniversitetet. Vi tænker at sende materiale ud til dem med invitationer engang i Januar, så de har et par måneder til at planlægge det. Tidligere har vi allieret os med børnekulturstedet ved Maria Suh, da vi spillede i Basement og vi vil bruge vores erfaringer fra det samarbejde denne gang hvor vi spiller på Teatret Zeppelin.. Kompagniet søger støtte til leje af lokaler hos Teatret Zeppelin.
Forretningsudvalget har ikke taget stilling til ansøgningen, da sekretariatet ved en fejl ikke har medtaget ansøgningen til behandling.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg beslutter, om det vil følge forretningsudvalgets indstillinger for de enkelte ansøgninger samt træffer beslutning om de ansøgninger, hvor der ikke foreligger en indstilling fra Lokaludvalgets forretningsudvalg.
Økonomi
Der er afsat 850.000 kr. til Vesterbropuljen i 2017. Første ansøgningsrunde var 15. oktober med behandling 16. november. Der blev uddelt 190.850 kr. og der er 669.486 kr. tilbage i puljen.
Videre proces