Mødedato: 14.05.2008, kl. 18:00

Ansøgning om tilskud til Kunstinstallationen "Hvem bor her?" fra Vesterbro Kulturhus m.fl.

Ansøgning om tilskud til Kunstinstallationen "Hvem bor her?" fra Vesterbro Kulturhus m.fl.

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde onsdag den 14. maj 2008

 

 

5.      Ansøgning om tilskud til Kunstinstallationen "Hvem bor her?" fra Vesterbro Kulturhus m.fl.

VES  89/2008

 

BESLUTNING

Forretningsudvalget indstiller til Vesterbro Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget beslutter at støtte Kunstinstallationen "Hvem bor her?" med 5000 kr.

2. at der afsættes 5000 kr. af puljemidlerne, hvis lokaludvalget vælger at støtte projektet.

Bemærk: Der ansøges om 15.558,35 kr.

 

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet d. 14. maj 2008, at godkende forretningsudvalgets indstilling.

 

Inhabile: Niels Vestergaard og Maria Suh. Suppleanter deltog ikke i behandling af punktet.

 

PROBLEMSTILLING

Vesterbro Kulturhus i samarbejde med Københavns Kommune og kunstforeningen Apparat ansøger Lokaludvalget om støtte til en interaktiv kunstinstallation "Hvem bor her?"

Projektet skal præsentere det mangfoldige Vesterbro og finder sted i forbindelse med "VI KBH*R* ugen" 19. – 24. maj. Projektet opsøger forskellige vesterbro-borgere, besøger deres hjem, filmer og laver lydoptagelser. Installationen vil være tilgængelig for den brede offentlighed i de seks dage. Besøgende kan via 2 knapper zappe mellem lyd og billede, uafhængigt af hinanden, fra de forskellige hjem. Udover arrangørerne, samarbejdes der med Københavns Sprogcenter, lokale handlende mv.

Projektet har et samlet budget på 45.558,35 kr. Heraf ansøges Lokaludvalget om 15.558,35 kr.

 

 

LØSNING

Kunstprojektet 'Hvem Bor Her' opfylder formålene for tildeling af puljemidler fra Vesterbro lokaludvalg. Forretningsudvalget indstiller derfor til Lokaludvalget, at støtte projektet med 5000 kr.

 

 

ØKONOMI

Hvis Lokaludvalget vælger at støtte Kunstinstallationen "Hvem bor her?" med 5000 kr. kan midlerne tages af puljemidlerne. Der er af Borgerrepræsentationen bevilget 2.446.000 kr. til Vesterbro Lokaludvalg i puljemidler i 2008. Der er heraf allerede disponeret over 1.435.255 kr. Der resterer dermed 1.010.745 kr. på 2008-budgettet.

 

 

BILAG

·        Ansøgning om støtte til Kunstinstallationen "Hvem bor her?"



 

Til top