Mødedato: 14.05.2008, kl. 18:00

Ansøgning om tilskud til Vesterbro 13. censurerede Kunstudstilling og Børneværksted

Ansøgning om tilskud til Vesterbro 13. censurerede Kunstudstilling og Børneværksted

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde onsdag den 14. maj 2008

 

 

17.      Ansøgning om tilskud til Vesterbro 13. censurerede Kunstudstilling og Børneværksted

VES  97/2008

 

BESLUTNING

Forretningsudvalget indstiller til Vesterbro Lokaludvalg,

 

1. at Lokaludvalget beslutter at støtte 'Vesterbro 13. Censurerede Kunstudstilling og Børneværksted' med 15.100 kr.

 

2. at der afsættes 15.100 kr. af puljemidlerne, hvis lokaludvalget vælger at støtte arrangementet.

 

Bemærk: Det ansøgte beløb er 42.600 kr.

 

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet d. 14. maj 2008, at godkende forretningsudvalgets indstilling.

 

 

PROBLEMSTILLING

Kulturværkstedet Dagmar og Galleri Projekt ansøger Vesterbro Lokaludvalg om støtte til en kunstudstilling med bl.a. børneværksted, lokale kunstværker, performance og digtoplæsning.

 

Formålet med projektet er bl.a.:

 

                     At sætte fokus på bydelens kreative vækstlag

                     At give den enkelte professionel kunstnerisk supervision og indsigt i egne værker

                     At skabe levende debatfora mellem nye og gamle vesterbroere

 

Alle vesterbro-borgere kan tilmelde sig og aflevere værker, som vil blive bedømt af en censorkomité. De udvalgte vær ker udstilles, men alle som har indsendt værker vil få feed-back og tilbydes en samtale.

 

Til børneværkstedet tilknyttes kunstpædagoger, som vil give børnene mulighed for at udfolde sig med bl.a. dekorationskunst, genbrug og forarbejdning af rytmeinstrumenter.

 

Udstillingen finder sted 19. juni til 7. august.

 

De samlede udgifter til udstillingsprojektet er 96.600 kr. Heraf søges Vesterbro Lokaludvalg om 42.600 kr. Resten forventes dækket af deltagerbetaling og øvrige fonde.

 

 

LØSNING

Projektet falder indenfor formålet om støtte fra vesterbr Lokaludvalgs puljemidler. Forretningsudvalget indstiller til Lokaludvalget, at projektet støttes med et beløb svarende til dækning af udgifter til fernisering, plakat, annoncering samt materialer til børneværksted. I alt 15.100 kr.

 

 

ØKONOMI

Hvis Lokaludvalget vælger at støtte projektet med 15.100 kr., kan midlerne tages af puljemidlerne. Der er af Borgerrepræsentationen bevilget 2.446.000 kr. til Vesterbro Lokaludvalg i puljemidler i 2008. Der er heraf allerede disponeret over 1.435.255 kr. Der resterer dermed 1.010.745 kr. på 2008-budgettet.

 

 

BILAG

  • Ansøgning om støtte til 'Vesterbro 13. Censurerede Kunstudstilling og Børneværksted'.

 



 

Til top