Mødedato: 13.12.2023, kl. 18:00
Mødested: BaneGaarden, Otto Busses Vej 45, 2450 København (Ticket))

Høring om projektforslag til Vasbygade/Kortløbet og Kalvebod Brygge/Otto Busses Vej

Se alle bilag

 

Indstilling

Forpersonen foreslår,

  • at Vesterbro Lokaludvalg drøfter høringen og bemyndiger TMU og Taskforce til at udarbejde og indsende høringssvar.

Problemstilling

 
Teknik- og Miljøforvaltningen, Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold  har modtaget projektforslag fra rådgiver til ombygning af Vasbygade/Kortløbet og Kalvebod Brygge/Otto Busses Vej. I den forbindelse høres Vesterbro Lokaludvalg samtidig med den politiske behandling af projektforslaget. Høringsfrist er d. 26. januar 2024.
 
Forvaltningens tekniske tegnere har lavet nogle tegninger som lokaludvalget kan kommentere på.

Om begge projekter
• Begge projekter er vedtaget med Budget 2023. 
• Begge kryds har kritiske placeringer, særligt ift. biltrafik ind og ud af byen.
• Begge projekter grænser op til byudviklingsområder, herunder Enghave Brygge og Jernbanebyen. 
• Begge kryds projekteres og udføres samlet og har forventet ibrugtagning i juni 2025.
• Der forventes politisk behandling af projektforslag hos Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen i april 2024, og opstart af anlægsarbejdet i medio 2025. 
 
 Om krydset Vasbygade/Kortløb/Skibbroen/Nelson Mandelas Allé 
• Initiativet i dette budgetnotat indeholder en opgradering af krydset Kortløb/Vasbygade med forbedrede forhold for cyklister og gående samt optimering af den generelle trafikafvikling.
• Krydset Vasbygade Kortløb er ikke tidssvarende og ikke indrettet til den nuværende trafik med mange børn, cyklister og fodgængere i sammenhæng med voksende biltrafik som følge af den igangværende udbygning af området.
• Projektet vil medføre øget trafiksikkerhed og tryghed og bidrage til en hensigtsmæssig afvikling af den øgede trafik som følge af byudviklingsområdet Enghave Brygge.
 
Om krydset Kalvebod Brygge/Otto Busses Vej 
• I dette initiativ trækkes cykelstien ud langs kørebanen fra sidevejstilkørslen og frem til krydset, så oversigten mellem cykelsti og kørebane bliver bedre.
• Formålet er at undgå farlige situationer mellem cyklister og højresvingene køretøjer fra Kalvebod Brygge mod Otto Busses Vej, forårsaget af dårlige oversigtsforhold. 
• Projektet bidrager til at forbedre trafiksikkerheden i kommunen, hvilket understøtter kommunens nulvision for dræbte og alvorligt tilskadekomne i København.

 

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg drøfter høringen og bemyndiger TMU og Taskforce til at udarbejde og indsende høringssvar.

Økonomi

-

Videre proces

-

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top