Mødedato: 13.10.2010, kl. 18:00
Tema: Puljemidler i 2011
Se alle bilag
Til top
Tema: Puljemidler i 2011
3. Tema: Puljemidler i 2011 (2010-131628)
På møde i Vesterbro Lokaludvalg den 15. sept. 2010, blev det besluttet, at Vesterbro Lokaludvalg på oktober-mødet den 13. okt. 2010 skal drøfte brugen af puljemidler i 2011, på baggrund af input fra fagudvalgene.
INDSTILLING OG Beslutning
Formanden indstiller,
at Vesterbro Lokaludvalg drøfter brugen af puljemidler i 2011
at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at afsætte 250.000 kr. til disponering i hvert af Lokaludvalgets tre fagudvalg i 2011
at Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at hvis pengene ikke er disponeret til juni-mødet 2011, skal Lokaludvalget på mødet tage stilling til om pengene skal tilbageføres til Vesterbropuljen
Problemstilling
På mødet i Vesterbro Lokaludvalg den 15. sept. 2010 blev det besluttet, at der skal tages en strategisk diskussion om brugen af lokaludvalgets puljemidler i 2011.
Vesterbro Lokaludvalg besluttede på møde den 15. sept. 2010, at fagudvalgene skulle diskutere spørgsmålet om den strategiske brug af puljemidler inden en større diskussion i lokaludvalgs-regi. Det sker på møder i de tre fagudvalg i uge 40.
Løsning
På baggrund af drøftelserne i Lokaludvalgets fagudvalg indstiller forretningsudvalget at der afsættes 250.000 kr. til hvert af de tre fagudvalg i 2011. Indenfor beløbsrammen kan udvalgene foreslå bestemte projekter, som Vesterbro Lokaludvalg skal godkende inden udførslen ( således at medlemmernes standsningsret i forhold til brug af puljemidler bevares).
Forretningsudvalget foreslår samtidig at det besluttes, at hvis pengene ikke er disponeret til juni-mødet skal Lokaludvalget på mødet beslutte, om de skal tilbageføres til Vesterbro-puljen.
Økonomi
Vesterbro Lokaludvalg har endnu ikke fået udmeldt noget budget for 2011. Vesterbro Lokaludvalg har hidtil disponeret 31.375 kr. af 2011-puljemidlerne til puljeansøgere. Alle lokaludvalgene er på tværs blevet skåret 5 mio kr., og det vides ikke præcist hvordan besparelsen udmøntes, men det forventes at Vesterbro Lokaludvalgs puljemidler beskæres med i omegnen af 319.000 kr.
bilag